Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Lad os nu være Mennesker! " 444
stod ganske stille, medens de omgivende Vægge drejedes rundt
med en utrolig Hast. Saa havde han den omvendte Forestilling,
den nemlig, at det var ham selv, der for vildt afsted. Eller han
kan jo se paa Himlen. Hvad kan synes sikrere, end at det er
Solen, som spadserer op og ned, og dog véd vi jo godt alle
sammen, at det er Solen, der staar stille, og Jorden, der vandrer
rundt. Og den, der kun kan forestille sig Rummet som noget
udvortes, bør ikke glemme, hvorledes det er gaaet ham i Drømme.
Mon han aldrig om Natten har set Landskaber eller Personer,
der sad i et Værelse? Hvor kom det Rum fra undtagen fra hans
egen Sjæl? thi det, at han sov, betød jo, at den ydre Verden
og dens Rumforhold ikke var til for hans udvortes Sanser.
Den Omformning af den sædvanlige Verdensopfattelse, som
jeg her forfægter, og hvis Fremtræden i Europa navnlig skyldes
Berkeley og Kant, svarer i Omfang og Betydning til, eller rettere,
den er i sine Konsekvenser større end den Omvæltning, der
skete ved Kopernikus. Dog i eet Punkt giver den Mindre.
Koper-nikus kunde sætte en ny Videnskab i Stedet for den, han
fældede. Om sligt er der ikke Tale her. Bag efter det Fysiske,
hvorfor Feuerbach alene havde Øje, kommer det Metafysiske. Men
det beriger os ikke med en ny videnskabelig Forklaring; vi véd
kun, at der er et metafysisk Problem; vi er ikke i Stand til at
løse det. Den udmærkede tyske Filosof Lotze har stridt med
alle Tankens og Sprogets Afskygninger for at bringe os
Løsningen i det mindste nogle Hanefjed nærmere. Han fortjener
Beundring; men hans Strid var, saa vidt jeg skønner, forgæves. For
en videnskabelig Tænkning er der kun Mulighed, saa længe vi
betragter Rummet som Grundlag for Forskningen; hvordan
Verden ser ud, naar vi opgiver de menneskelige Rumbestemmelser,
er der ing«n dødelig, som kan oplyse. Ja, jeg véd nok, at der
er en ivrig Skare af Teosofer, som er rede til at fyldestgøre vor
videnskabelige Trang; mig har Læsningen af deres Skrifter kun
bragt Skuffelser, uagtet jeg er skreden til dem med den bedste
Vilje, da jeg i selve Udgangspunktet er enig med dem; al den
megen Teosofi har kun gjort mig sikrere i den Overbevisning,
at det er Agnosticismen, som paa det aandelige Omraade er
Fremtidens Løsen.
Men hvorvel jeg intet positivt véd, saa meget véd jeg, at den
Verden, som kommer mig i Møde gennem de udvortes Sanser, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
