Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Lad os nu være Mennesker! " 446
blive alt for besværligt; ogsaa han siger, at Solen staar op, og
at den gaar ned. Men dette forhindrer ikke, at der for den, som
har indsuget det kopernikanske System, saa at det er blevet Kød
af hans Kød og Ben af hans Ben, indtræder en gennemgribende
Omdannelse af hans Verdensopfattelse. I gamle Dage troede
man, som bekendt, at Jorden var Universets Midtpunkt, at den
var den eneste Skueplads for Verdenshistorie, og at de øvrige
Himmellegemer kun var til for at tjene den. Kopernikaneren véd,
at det forholder sig omvendt, at Jorden kun er et forsvindende
Atom i det store Hele. Han har faaet en helt anden
Maalestok for sin Bedømmelse; han har opgivet de tidligere svimlende
Forestillinger om Jorden og Menneskeheden; han har
gennemgaaet et Kursus i Beskedenhed.
En lignende Omvæltning foregaar med den, der fra den
dagligdags mer eller mindre udprægede Materialisme føres over til
en bevidst Idealisme. For ham bliver uvilkaarlig Aanden Livets
Centrum, medens Naturen i dette Ords snævrere Betydning
stødes ud i Periferien uden derfor at forstødes; thi just fordi selve
Naturen har faaet et mere aandeligt Præg, føles den som noget,
der maa kunne staa i Pagt med Aanden og bringes til at
samvirke med denne.
Om Modsætningen og Vekselvirkningen mellem Aand og
Natur er det, at Religionen drejer sig, og vi skal nu undersøge, om
Religionen, som adskillige paastaar, er bestemt til gradvis at
svinde, alt efter som Kulturen stiger, eller om den tværtimod
aldrig vil dø, men om end stadig i højere og finere Former, være
en væsentlig Bestanddel af et helt og sundt menneskeligt Liv.
Hvordan Menneskene var før den Tid, da de har efterladt
sig synlige Spor paa Jorden, derom er det ørkesløst at kives.
Men man kan trøstigt paastaa, at Religionen maa være fremtraadt
paa et overordentlig tidligt Stadium. Lukrets siger, at det er
Frygten, Feuerbach, at det er Ønsket, som er Gudernes Moder.
Jeg skulde tro, at begge Sindstilstande har været lige virksomme.
Der gives intet levende Væsen, hvad enten det er Dyr eller
Mennesker, uden at det higer efter at fortsætte og berige sit Liv.
Men overalt er der Farer, som truer; overalt er der Hindringer,
som stiller sig mod de Drifter og Attraaer, der stiger op fra
Sjælens Dyb. Saa længe Menneskene er ganske uvidende og
uudviklede, har de kun faa og tarvelige Midler til at sejre i Livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
