Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad os nu være Mennesker!
" 447
kampen; men den Overlegenhed i Indbildningskraft, som de har
forud for Dyrene, bevirker, at de ikke i Længden som disse
lader sig nøje med rent brutale Vaaben; der opstaar hos dem
en Tro paa, at der maa være et Bindeled mellem Aand og
Natur, det vil i dette Tilfælde sige et Baand mellem deres eget Jeg
og den omgivende Natur. Børn, som de var paa Udviklingens
første Trin, bildte de sig ind, at det ubevidste, som stod dem
imod, havde en Bevidsthed ligesom de selv. De begyndte med
en barnlig Idealisme, som uvilkaarlig lod dem forestille sig, at
ogsaa Træer, Stene, Klipper, Skyer og alt andet havde en
Bevidsthed, der lignede deres egen. Hele Naturen blev fuld af
Aander, der oprindelig boede i Naturgenstandene og omsider voksede
op til store Guder, der herskede over Naturen. Gennem
Ani-nisme, Fetichisme og Polyteisme naaede vore Fædre allersidst
til Monoteisme.
Men med Aander og Guder, der, om end højere, dog er
ensartede med os, maa der kunne lade sig forhandle ganske paa
samme Maade, som vi forhandler med Stormænd. Man forsøgte
derfor at vinde Guderne ved Underdanighed; man bad til dem
og bragte dem Ofre, og dette skete naturligvis kun, hvor der
forelaa Forhold og Omstændigheder, som Menneskene ikke selv
kunde magte eller dog ikke mente at kunne magte alene. Men
efterhaanden magtede de stedse mere og mere; ved Hjælp af
Forstanden opdagede de Veje og Midler, hvorved de paa egen
Haand kunde gøre sig til Herrer over Omverdenen, og for hver
Gang et nyt Omraade blev erobret, var det en Selvfølge, at
Bønner og Ofringer kom i Miskredit, saa at de lidt efter lidt maatte
forsvinde.
Historien viser saaledes, at det er en ubønhørlig
Kendsgerning, at Religionen viger for Kulturen; men det gælder, vel at
mærke, kun, hvis vi ved Religion forstaar noget udvortes, visse
Formler, der efterplapres med Munden og visse udvortes
Handlinger, der gentages med mekanisk Regelmæssighed. Spørgsmaalet
er, om der ikke kommer noget andet i Stedet, som i langt højere
Grad har Krav paa at bære Religionens Navn.
Der er sagtens langt tilbage, inden alle de naturvidenskabelige
Opdagelser er gjorte, som kan gøres. Fremtiden vil bringe Ting,
som gaar ud over vore dristigste Anelser; men som tænkende
Væsener er vi naaede saa vidt, at vi ikke behøver at vente, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
