- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
450

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450

Lad os nu være Mennesker! " 450

ikke meget mere klæde Eder, I lidet Troende? Bekymrer Eder
derfor ikke om den Dag i Morgen! Hver Dag har nok i sin
Plage" (Matth. 6. 26—34). Dette er tilvisse udødelig Poesi; men
for os Nutidsmennesker er den for høj. De økonomiske og
sociale Vanskeligheder har siden den Tid optaarnet sig saaledes,
at vi maa dale længere ned. Den Religion, som vi skal kunne
bruge, maa ikke være i Strid med de økonomiske Love, men
indeholde en Anvisning, som lærer os at tage disse paa den rette
Maade. Der er et gammelt Ord, som lyder: „Ora et labora, bed
og arbejd!" Men om Arbejdet taler Jesus slet ikke; efter hans
Ytring at dømme skulde man tro, at Himlens Fugle ikke
bestiller andet end at flyve omkring og synge. Saaledes gaar det jo
slet ikke til. Om Fuglene gælder ganske vist, at de ikke saar,
høster og sanker i Lade; men for at leve maa de arbejde, og
det stundom meget haardt, paa den Maade, der svarer til deres
Natur, og endda er der dem, som falder døde til Jorden, fordi
de udmattes af Sult.

Ligesaa med os Mennesker. Hvis alle enkelte hørte op med
at tænke paa den Dag i Morgen, vilde det hele Samfund trues
med Opløsning og Undergang. Hele vor økonomiske Tilværelse
er kun mulig under den Forudsætning, at der lægges Planer for
Ting, som maaske først efter Aars Forløb ser Dagens Lys.
Uafladelig maa der beregnes og spares. Sorgløshed er vistnok en
stor og betydningsfuld Gave; men ingen har Lov til at hengive
sig i denne Sindstilstand, med mindre han gør Alt, hvad der staar
i hans Magt, for at sikre Fremtiden. Den moderne Moralist vilde
sige: „Slaa Jer ikke til Ro, før I har en Sparekassebog, saa I
kan møde mulige Ulykker og række en hjælpsom Haand til en
og anden, som uforskyldt er i Nød, og hvis I er gifte, tænk saa
endelig paa at sætte i Enkekassen og have noget tilovers til
Børnene, saa de kan blive godt opdragne." Heri vil jeg ikke
møde Modsigelse hos en eneste af vore Præster, da de jo
praktisk alle indretter deres egen Færd efter saadanne Regler.

Ja vel," vil maaske en og anden sige, „dette skal villigt
indrømmes; men husk paa, at der for lidt siden blev mindet om
det gamle Ord: Bed og arbejd! Præsterne lærer os at bede;
men om sligt var der jo ikke Tale i den Tankegang, vi hørte.
Hvad bliver der saa af Religionen? Hvor finder Bønnen sin
Plads?" Det kommer an paa, hvad vi forstaar ved Religion og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free