Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Lad os nu være Mennesker! " 452
i hvem vi lever, røres og er; vi er jo og hans Slægt" (V. 28), hvoraf
følger, at det, hvorpaa det kommer an, er, at denne Slægtfølelse
vaagner inden i os, at vi rammes og tændes af Guddomsgnisten.
Heri vil sagtens adskillige være enige med mig. Den store
Uenighed bryder først løs paa et andet Punkt. Hvor stort og
vigtigt end det Formaal er at erhverve Herredømmet over
Naturen, saa er dette dog ikke den betydningsfuldeste Side af
Menneskelivet. Vi staar jo ikke blot i Forhold til upersonlige
Naturgenstande, men ogsaa til andre personlige Væsener, og det er
vor Samværen med disse, som giver Livet dets væsentligste
Indhold. Forholdet mellem Menneskene indbyrdes har fra de ældste
Tider indtil nu antaget en uendelig Mangfoldighed af skiftende
Former; men gennem hele denne Udvikling gaar der en rød
Traad, som det ikke er svært at skimte. Der har nemlig
efterhaanden udviklet sig en høj Forestilling om Hensynstagen til
andres Ret, ja endnu mere: om en selvfornægtende Omhu for deres
Vel, om en Sammensmelten af deres og vore Sjæle i en fælles
Følelse af Kærlighed. Det er denne Forestilling, som vi kalder
for Menneskehedens store etiske og religiøse Ideal.
Idealet har to Slags Fornægtere, de praktiske og de teoretiske.
Ved de praktiske Fornægtere forstaar jeg dem, i hvis Sjæl
Egoismen i den Grad har Overvægten, at de bestandig kun gaar løs
paa deres eget Velvære og ikke nogen Sinde falder paa med det
gode at bøje sig for Retfærdighedens Krav og Kærlighedens
Tilskyndelser, hvilket naturligvis ikke behøver at forhindre dem i
af praktiske Grunde med Munden højlydt at bekende sig til de
ædleste Grundsætninger. De teoretiske Fornægtere kan derimod
personlig være særdeles fortræffelige Mennesker; hvad de
fornægter, behøver slet ikke at være Retfærdigheden og Kærligheden.
Det, hvorpaa deres Paastand gaar ud, er dette, at det etiske Ideal
kun er noget rent menneskeligt, der slet ikke har noget at gøre
med Naturen, der kun regeres af blinde Kræfter og ubønhørlige
Love. Da for dem Naturen er et med Gud, kaldes de derfor med
Rette Ateister, efterdi jo en Gud, der slet intet har at skaffe med
etiske Bestemmelser, jo egenlig ikke er en Gud, men kun en
brutal Naturmagt.
Imod de teoretiske Ateisters Tankegang er først at bemærke,
at den ikke er tilstrækkelig logisk. Naar jeg ser en Væg med
en rød Farve, saa slutter jeg, at der eksisterer noget fra mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>