Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad os nu være Mennesker!
" 453
forskelligt, der, selv om det i og for sig ikke er rødt, dog
paavirker mig saaledes, at jeg faar den røde Synsfornemmelse.
Ligesaa, naar Forestillingen om Idealet kraftigt og uimodstaaeligt
rører sig inden i et Menneske, og han derhos er sig bevidst, at
han ikke selv har opfundet den, saa slutter han, at den stammer
fra den samme Livets Kilde, som ogsaa vælder frem i den
upersonlige Natur; thi Mennesket hører jo dog ogsaa med til
Naturen, hvis vi ikke i en altfor utilladelig Grad begrænser dette
Begreb.
Hertil kan man svare, at der fra Livets Kilde kommer saa
mange andre Ting, som vi aldeles ikke skøtter om, men
tværtimod af al Magt søger at udrydde, og man kan f. Eks. pege paa
Sygdomme, der til visse er meget ubehagelige. Jeg vælger med
Forsæt dette Eksempel, fordi en dansk Forsker, Dr. Ed. Jessen
i Forfjor har erklæret Religionen for en Sygdom, om hvis
Helbredelse han desværre ikke skønner, at der er noget Haab for
Menneskeslægten.
Min Paastand er nu den, at hvis Religionen er en Sygdom,
saa er det samme ogsaa Tilfældet med den etiske Idealitet; de
gaar begge Haand i Haand og maa dele en fælles Skæbne. Mon
nogen om Foraaret vil bygge en Villa paa et Sted, som hvert
Efteraar ufravigelig overskylles af Havet? Det vil han naturligvis
ikke. Hvad kan det nytte? — vil han sige — jeg faar jo kun
Lejlighed til at bruge den én Sommer, og saa vil han opslaa sine
Pauluner længere inde i Landet, der, hvor Bølgerne ikke naar
hen. Mon nogen vil lægge Vind paa ubetinget Retfærdighed, paa
hensynsløs Uegennyttighed og ubegrænset Kærlighed, hvis sligt
kun er en menneskelig Forestilling, der uafladelig protesteres
saavel af den upersonlige Natur som af Naturen, som den
aabenbarer sig i de Mennesker, der endnu ikke er naaede saa vidt i
Udvikling? Nej, det vil han naturligvis ikke; ogsaa han vil sige:
hvad kan det nytte? og saa vil han sænke Idealitetens Niveau,
saa det svarer til det praktisk mulige, og det betyder, som vi
alle véd, at Sænkningen bliver stor. Og hvad bliver der saa af
den etiske Idealitet?
„Den bliver" — vil Ateisterne indvende — „akkurat lige
saa stor som de religiøse Idealisters. Thi naar disse ikke vil
være saa dumme, at de uafladelig støder Panden mod Væggen,
uden at det er til Gavn for nogen som helst, saa maa ogsaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
