Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Lad os nu være Mennesker! " 456
hvorledes Slyngler hæves til Ærens Top, hvorledes Forbrydere
triumferer, mens brave Mennesker vanæres og knap har det
tørre Brød, ja stundom endog ligefrem dør af Sult Og hvad
Naturens Forhold til Menneskelivet angaar, saa har jeg læst om
Pompejis Ødelæggelse, om Jordskælvene i Lissabon og paa
Martinique, om Strandinger, om Skovbrande, der ødelagde mange
Menneskeliv og uhyre Værdier."
Dette Svar af Idealisten kan jeg ganske tiltræde. Tanken om
et Forsyn, der paa udvortes og haandgribelig Maade tager sig af
os og af den historiske Udvikling, synes det ikke Umagen værd
yderligere at forhandle. Spørgsmaalet har for mange
Aarhundreder siden i Jobs Bog faaet sin afsluttende, mønstergyldige
Behandling. Job ender med at fordømme sin oprørske Tale, idet
han udbryder:
„Ja uden Forstand har jeg talt
om Ting, der var mig for høje,
og hvilke jeg ikke begreb.
Før havde om Dig jeg kun hørt;
men nu har mit Øje Dig skuet.
Derfor mine Ord jeg fordømmer,
og i Støv og Aske jeg angrer" (42, 3—6).
Det eneste, jeg har at indvende mod Jobs Bog, er den
Begrundelse, han giver af sin Anger. Han siger, at hans Øje havde
skuet Gud; men saaledes forholdt det sig i Virkeligheden ikke.
Jahve havde i sin Tordentale til ham kun paaberaabt sig sin
Vælde; men det, hvorover Job klagede, var Mangel paa
Retfærd i Verden, og for denne Klage fandt han intet Øre og ingen
Løsning. En Tænker vil i vore Dage ikke bøje sig for et blot
Magtsprog; han maa forlange, at han i det mindste skimter
Muligheden af en Løsning; ellers maa han give Ateisten Ret og
henvise Forestillingen om en Gud, hos hvem Magt gaar Haand i
Haand med Retfærd og Kærlighed, til Drømmenes Verden.
Jobs Begrænsning var den, at han i sin Tanke blev staaende
ved den Verden, hvori han levede:
„For et Træ er der Haab, selv om det fældes;
det faar Kræfter igen og hører ej op med at skyde.
Ældes i Jorden dets Rod
og dør i Støvet dets Stamme,
saa grønnes det dog ved Vandenes Duft;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
