- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
468

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: En Københavner i Vestjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

468

En Københavner i Vestjylland 468

sen. — Det var, som Sognefogden sagde: „han æt alerteste
forarger vos, men han senerer vos

En Aften lige op til Jul kom Herredets eneste Politibetjent
(paa Grund af sin vestjydske Skikkelighed behøvede man ikke
flere) paa sin maanedlige Runde igennem Stiig Sogn. Han gik
ad Vejen over Borre-Kær lige forbi Rakker-Povls Hus. — Det
var i Mørkningen, men han kunde dog skimte en Mand, som
kom kørende med en Bunke kløvede Brændestykker paa en
Trillebør henne fra Præstens Krat — Manden kom lige hen
imod Politibetjenten, og denne lagde sin Haand paa hans Skulder.

„De er anholdt, Povl Jensen!" sagde han. „Det er Brænde,
De har stjaalet i Pastor Erichsens Skov!"

Rakker-Povl sagde ingen Ting, men stod og skulede til
Brændet.

Jeg skal undlade at melde Dem denne Gang, Povl Jensen,
men kun paa den Betingelse, at De begiver Dem op i
Præste-gaarden og tilstaar Deres Forbrydelse. Saa kan Præsten selv
bestemme, hvad der skal foretages med Dem. — Jeg kommer op
i Præstegaarden om en Ugestid."–-

Povl ventede et Par Dage; saa gik han — da han ikke var
den Mand, der kendte Forskel paa Hellig og Søgn — op i
Præstegaarden selve Juleaften.

Han gik ind ad Bryggersdøren. Der blev sendt Bud efter
Pastor Erichsen; han og Povl mødtes i Køkkenet.

„Mit Navn er Povl Jensen fra Borrekær."

„Aa, det er Dem, man kalder . . . Javel, det er Povl ... ja,
vistsaa, ha, ha, ha."

„Det er Povl Jensen."

„Det er Povl Jensen, ja. Naa, hvorledes har De det, Povl
Jensen, — det glæder mig at se Dem."

„Tak. — A er kommen saa meget skidt af Sted."

„Saa, — det gør mig forfærdelig ondt at høre, — hm,–"

Ja, da er A det."

Jamen hvorledes, kære Povl Jensen? Er De — æh —
væltet?"

„Nej, A har jo hverken Heste eller Vogn."

„Aa, jeg huskede ikke —"

„Nej, men A er jo kommen for Skade at tage noget af
Præstens Brændsel med mig hjem fra Krattet."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free