Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Treforbundets Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treforbundets Opløsning
487
Uvilje mod Treforbundet stod Grev Monts (den tyske Gesandt)
tilmed over for en særlig vanskelig Opgave. Barrére derimod
har med afgjort Held været paa Færde tidlig og silde for at
vinde den offentlige Mening for sine Anskuelser om Italiens
Politik, og han fik allerede paa Zanardellis Tid en glimrende
Agitationsidé, som han siden har udnyttet med stor Virtuositet,
ganske vist støttet af den tyske Udenrigspolitiks altfor tydeligt
udskregne Intentioner. Meningen af, hvad han sagde, er omtrent
følgende: Muligvis kan I Italienere jo have Ret i, at alene
Udsigten til i Forbundet med Tyskland at arve Triest — jeres
Øjesten i Adriaterhavet — hvis det habsburgske Bo gaar fallit, vilde
være al jeres Venlighed mod Tyskland og jeres hidtidige Ærgrelser
af Treforbundet værd. Men at I virkelig kan være saa naive at
tro, at Tyskland med sin Arvepart, de tyske Dele af Østrig,
bliver siddende en halv Times Jernbanekørsel fra Adriaterhavet
og lader jer beholde Triest! Kan I ikke forstaa, at Tyskland,
hvis Fremtid ifølge de allerbedste Kilder ligger paa Havet,
foruden meget andet ogsaa vil være Middelhavsmagt? Det sved;
Italienerne fik en Skræk i Livet, og Barrére kunde i Vinteren
1903/04 afslutte en Overenskomst om alle
Middelhavsspørgs-maal mellem Frankrig og Italien, som lovede at give Frankrig
frie Hænder i Marokko. Da Tyskland saa Aaret efter overraskede
Verden ved den Volte, hvormed det satte midt ind i
Marokkosagen, kunde Barrére triumferende sige til Italienerne: Sagde jeg
det ikke nok, Tyskland vil være Middelhavsmagt! Og da det
officiøse italienske „Tribuna" omtrent samtidig med
Marokkokonferencens Sammentræden i Algeciras bragte en Meddelelse
fra sin Berlinerkorrespondent om, at en Repræsentant for det
tyske Udenrigsministerium havde erklæret ham, at det med
Tyskland forbundne Italien maatte bære Vaaben med dette mod
Frankrig, ligegyldigt hvilke Motiver Frankrig havde til en
saadan Krig, kunde Bladet tillade sig i en redaktionel Efterskrift
at tage Afstand fra et saadant Vaabenbroderskab!
Der var nu heller ikke andre end Tyskerne, der undrede sig
over dette Omsving, thi til alt andet var der jo allerede i 1904
kommet den for Italien afgørende Omstændighed, at det var
lykkedes Delcassé at drage England over paa sin Side, saa at
Italien simpelthen ikke længere havde noget Valg, naar det ikke
vilde have Middelhavsmagterne, uden hvilke det ikke kan trives,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
