Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Treforbundets Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
Treforbundets Opløsning 488
imod sig. I den Anledning at rette de heftigste Bebrejdelser mod
Italien for Troløshed, saaledes som Tyskland har gjort det, er
ikke alene urimeligt, men ogsaa særlig uklædeligt for et Land, hvis
forgudede politiske Fører meget klart og meget rigtigt har udviklet,
at Holdbarheden af Overenskomster mellem Stater er en
betinget, saasnart de sættes paa Prøve i Kampen for Tilværelsen
(Bismarck i Memoirerne). Og Prøvestenen: Marokkospørgsmaalet, var
særlig uheldig valgt fra Tysklands Side, da Italien jo selv havde
bitter Erfaring for, at Treforbundet ikke skulde kunne finde
Anvendelse paa Middelhavsspørgsmaalene, naar det gjaldt Italien —
altsaa heller ikke, naar det gælder Tyskland, som jo ikke engang
er Middelhavsmagt1), sagde Italienerne.
De første Tegn til tysk Misfornøjelse viste sig allerede i
Bü-lows Rigsdagstale af 8. Januar 1902, i hvilken han betegnede
Italiens Entente med Frankrig som en „Ekstratur", hvorover dog
en fornuftig Ægtemand (Tyskland!) ikke behøvede at blive rød i
Kammen. Vi har set, at det ikke var nogen uskyldig Ekstratur,
men en omhyggelig forberedt Skilsmisseproces, der her var Tale
om, og Fyrst Bülow, der selv har været Gesandt i Rom og er
gift med en Italienerinde, maatte vide det bedre end nogen. Ikke
desto mindre gentog han endnu i sin Rigsdagstale d. 6.
December 1905 de officielle tyske Forsikringer om, at Italien ogsaa for
sin egen Skyld var nødt til at blive Treforbundet tro. Hvad han
egentlig har villet opnaa ved saaledes at skuffe det tyske Folk
med Hensyn til Sagernes virkelige Stilling er ikke let at se, og
han har haft det Held ved et Sygdomsanfald i det rette Øjeblik
at undgaa at aflægge Regnskab derfor i den tyske Rigsdag.
Tysklands Rolle som den intetanende og i Algeciras af Italien svegne
Uskyldighed er imidlertid ført videre af Kejser Wilhelm, da han
i sit Telegram til Goluchowski d. 12. April iaar indirekte
betegnede Italien som den utro Forbundsfælle (i Modsætning til
Østrig-Ungarn). Denne ukloge Lektion til en uafhængig Magt har
afsløret de spændte Forhold i Treforbundet saa grundigt, som
man kan ønske sig det, og da Italienerne ifølge Sagens i det
foregaaende skildrede Natur finder dette Ørefigen for Alverdens Øjne
baade ufortjent og mindre artigt, saa har de reageret derpaa i
de mest uforholdne Udtryk, som naar „Giorno" d. 16. April skri-
’) Dette havde Tyskland selv udtrykkelig erklæret i 1898, da det med denne Motivering gav
Afkald paa at tage Plads I Kretakommissionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
