Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Fra den teologiske Lejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra den teologiske Lejr
503
som vi medfører i vort Forhold overfor Verden. Videnskaben
kan jo ikke sige noget bestemt hverken for eller imod Guds
Eksistens, ligesaa lidt som den kan sige noget bestemt om,
hvorvidt Verdensløbet tenderer mod det onde eller det gode. Alligevel
har selv den strængeste Videnskabsmand et bestemt Syn,
optimistisk eller pessimistisk, paa Tilværelsen; men derfor vil man
dog ikke paastaa, at han har det Dogme, at Tilværelsen er slet
eller, at den er god. Hvor Videnskaben melder fuldstændig Pas,
der maa Følelsen have en vis begrænset Ret. Den er ganske
vist ofte tilbøjelig til at misbruge denne Ret.
Man vil maaske sige, at Følelsen ikke kan nøjes med saa
lidt, at Kristendommen vil gaa til Grunde af Mangel paa Næring,
hvis den skal indskrænke sine Aspirationer saa meget. Hertil
maa svares, at det er noget, som kun Erfaringen kan afgøre.
Vejen maa prøves; viser den sig saa at være ufarbar, saa har
vi jo den Udvej at gaa til Rasmus Nielsen.
Men Spørgsmaalet trænger sig frem: Kan vi ikke leve i
Ærbødighed for og Tillid til Livets store Grundmagt; kan vi ikke
bøje Knæ for den hellige og rene, som døde for os paa Korset;
kan vi ikke modtage al den aandelige Kraft, som Samfundet
med ham giver; kan vi ikke føre Kampen for vore Idealer;
kan vi ikke elske vore Medmennesker og ofre os for dem, som
Marias Søn ofrede sig selv for os; — kan vi ikke dette uden
at antage alle de Dogmer, eller hvad man vil kalde dem, som
nu fylder de teologiske Lærebøger, og som har bevirket, at en
Teolog i den videnskabelige Verdens Øjne nu omtrent er blevet
énsbetydende med en Ignorant.
Den nye teologiske Forening vil formodentlig ikke gaa saa
vidt som angivet i det foregaaende. Alligevel kan den maaske
komme til at betegne et Vendepunkt i det kirkelige Liv
herhjemme! det skulde jo nødig være den gamle Historie om igen.
I Forventning om, at den i hvert Tilfælde maa komme til at
betyde et virkeligt Fremskridt i Tolerance og Frisind, er der da
kun Grund til at ønske den nye Forening Velkommen.
17. 4. 1906.
M. Kirkegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
