Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Duncan kontra Bournonville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513 Duncan kontra Bournonville
saadan Scene rummer, og selv naar man har betragtet den
mangfoldige Gange, er der langt igen, inden man kan sige, at man har
modtaget det fulde Indtryk af den Skønhed, der er nedlagt i Kunstværket.
Musikken er i den Grad gaaet baade den skabende og den udøvende
Kunstner over i Blodet, at Bevægelsen i Dansens Melodi ikke blot
finder Udtryk for Takten, men ogsaa for Tonehøjden i Orkestrets. Til
den ideale Tilskuer skulde man kunne stille den Fordring, at han
under Udførelsen af en Balletscene, selv om Orkestret forstummede, kunde
reproducere den Musik, hvorover Dansen er bygget. Dette musikalske
Skarpsyn maatte naturligvis forudsætte en lignende Idealitet i
Komposition og Udførelse, men naar det gælder Skønhed, kan Idealet ikke
sættes højt nok, og der er saa meget mere Grund til at understrege
en saadan Fordring, som det er en udbredt Anskuelse, at Balletten er
en Kunstart, der kan opfattes ganske uden Forudsætninger. Denne
Vildfarelse medfører imidlertid uvægerlig, at det Øje, der ikke har
opøvet sig til at følge Dansens stumme Melodi, kommer til at betragte
f. Eks. „Toreadoren" som en Fjællebodskomedie og „Livjægerne" som
en Duftvaudeville, saa at to af den danske Kunsts kostbareste
Frembringelser i „dannede" Menneskers Øjne bliver en Børneforlystelse,
som et voksent Menneske daarligt nok kan være bekendt at se paa.
Miss Duncans Præstationer er ganske anderledes usammensatte.
Det om jeg saa maa sige rent grammatiske i hendes Dans er af en
esperantolignende Simpelhed. Hun opererer med een Person (1ste
Singularis) og med eet Køn (Neutrum). Allerede dette er for Tilskueren
en betydelig Lettelse. Al dramatisk Konflikt, al koreografisk Relation
— man tænke paa Begyndelsen af „Valkyrien", hvor den enkelte
Stemme i Svavas Dans æqvivalerer med Søstrenes svulmende
Uni-sono — al Contrastvirkning mellem Mand og Kvinde er udelukket.
Hele Opmærksomheden kan samle sig om den enkelte Skikkelse, der
tegner sig fast og bestemt mod en ensformig Baggrund. Og denne ene,
dominerende Skikkelse bærer som Kostume et enkelt gennemsigtigt
Gevandt — meget smagfuldt —, der falder fra Skulder til Fod uden
akcentuerede Afbrydelser og viser alle Former med stor Klarhed,
medens den (hos os) gængse Balletdragt skjuler Legemet fra Taillen til
Knæet og derfor ofte medfører nogen Uklarhed i de mere komplicerede
Bevægelser. Dette lange løse Gevandt, der maa give Danserinden
en misundelsesværdig Følelse af Lethed, kræver, at hun for ikke at
indvikles i dets Folder, maa begrænse sin Dans til ganske
usammensatte Bevægelser, der ikke følger forvirrende hurtigt paa hinanden og
derfor er lette at opfatte. En saadan Begrænsning er desuden en
nødvendig Følge af, at hun danser med nøgne Fødder paa et Tæppe og
altsaa arbejder med en for Dansere usædvanlig Gnidningsmodstand.
Da hun er alene paa Scenen og paa Grund af sine nøgne Fødder kun
med nogen Vanskelighed kan udføre en Drejning, er hendes Dans
væsentlig eenplanet: Hun bevæger sig frem og tilbage mod Tilskuerne
i fuld Frontudfoldelse, eller ogsaa løber hun i skarp Profil op og ned
Tilskueren 1906 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
