Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Duncan kontra Bournonville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Duncan kontra Bournonville
sammenligner den med Udlandets, glemmer man sin Munterhed og
bøjer sig beundrende for den Styrke i Troen, der har kunnet flytte
saadanne Bjærge af sekelgammel Fordom. Og at Bournonvilles ildfulde
Kunstnertemperament ikke har betragtet Eros’ Sejr over Sanserne som
et Tema, der ligger uden for Dansens Fremstillingsmuligheder, derom
bærer hans Balletter mange Vidnesbyrd og blandt de bevarede først
og fremmest „Trymskviden". Sansernes Ilddaab i Volas Hule og deres
jublende Indtog i Ægirhallens havblaa Kyskhed former sig for
Mesterens Blik som en Række af de sublimeste Danse. Ildguden bøjer sig
med Rosen i sin højt hævede Haand over den unge, helt ubevidste
Kvindeskikkelse: Hendes Sanser vaagner og med foldede Hænder læner
hun sig tilbage mod Forføreren i viljeløs Hengivelse. Med slangeglatte
Bevægelser og Sejrens Sikkerhed i sit Blik rækker han Spejlet til Søsteren
og vækker med sin hede Aande Kvindens Behagelyst, saa at hendes
Arm i en uvilkaarlig Bevægelse af uforlignelig musikalsk Ynde føres
op mod Nakkehaarets Knude. Sanseglædens Skala gennemløbes i hele
sit Omfang. Med det fineste Skælmeri tolkes Sansernes henrykte
Latter under Klokkespillets klingre Toner, og i Lokes Pirouetter er selve
Elementets Rasen malet med en Glød, der næppe staar tilbage for
Forbilledet. Disse Danses Karakter understreges af Farverne; Vølvens
Sørgeslør danner den ulykkevarslende Indledning, og flammerød
hvirvler Lokes Gestalt sig mellem Sansernes sommerfuglespraglede Pragt.
Alt er forberedt for det afgørende dramatiske Vendepunkt, da Sigyn
som baaret af friske Havbriser svæver ind over Scenen, og Livsglæden
i hendes uskyldshvide Dans bringer den jublende Befrielse som
Lærkesang under Bacchusorgiet. For at faa det fulde Indtryk af Frodigheden
i Bournonvilles Kunst maa man huske, at han faa Aar i Forvejen — i
tredje Akt af „Valkyrien" — i en helt anden Sammenhæng og med
helt andre Midler har skildret den samme pragtfulde Kontrast mellem
den himmelske og den jordiske Kærlighed. Og det er ikke nogen
Selvmodsigelse, naar Bournonville, der med en Glød, som næsten minder
om Rubéns, har skabt disse levende Malerier af Sansernes Rus, følte
en saadan Sorg og Skam over den Pepita-Begejstring, der i sin Tid
hærgede København, at han endog tænkte paa helt at opgive sin Kunst
Det, der forargede ham hos Pepita, var nemlig ikke i og for sig, at hun
søgte at virke inciterende paa sit Herrepublikum, men at hun ikke
kunde danse og saa afbødede denne Mangel ved ganske ukunstneriske
Midler. Hvis Bournonville derimod havde set Fru Agerholm danse i
Djamileh, vilde han uden Tvivl have applauderet kraftigt, og han vilde
med rystende Indignation have betragtet det bigotte Publikum, der var
mødt i Teatret med glad Forventning om at se noget uanstændigt og
saa hilste Kunstnerindens skønne Dans med isnende Tavshed. Fru
Agerholm dansede en udpræget erotisk Dans, og den Mand, der saa
hende, kunde næppe undgaa at blive paavirket af Dansens Erotik. Men
hun skabte med sit slanke Legemes Bevægelser et saa
gennemmusikalsk Udtryk for de sundeste og mest elementære Følelser hos Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
