- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
526

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Efter Slaget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

526

Valgbetragtninger

af alle, maaske endog i endnu højere Omfang. Ligesom
Gartneren plukker Frugten i sin Have, naar Høsten er kommet,
ryster Socialdemokratiet sit Partis Stemmer ned, naar Valgdagen
er kommen. Har der været Sol og Regn i rette Blanding og
har Havearbejdet været passet, bliver det ogsaa et godt
Frugt-aar. Her er ingen Mulighed for falske Spaadomme og ingen
Grund til Skryderier. Enhver kan i Forvejen se den bugnende
Fylde, hvormed Jorden frembringer Socialdemokrater af sin
Overflod ligesom Markens andre Frugter. Saadan er det, og saadan
skal det være. Ti hvad er Demokratiet andet end de mange
Fattige, der bliver sig bevidst? Og i et saa lille Land som
Danmark, hvor der kan agiteres til Bunds, dér er denne Bevidsthed
ikke en Talemaade eller en Illusion, men den ramme Alvor.
Som Bønderne har gjort Alvor af den almindelige Valgret og
gjort det med den samme „Haan i Tanken" overfor Ideens
Mænd lige fra den Dag, da de foretrak Væveren fra Mern for
Professor Clausen, til den Dag, da de gjorde Redaktøren af
deres Kolding-Aflægger til Kultusminister, saaledes vil ogsaa
Arbejderne, naar deres Tid kommer, gøre Bøndernes Saga om
igen — og gøre det med den samme „Haan i Tanken" over
for de Professorer, der nu løfter Arven efter Professor
Clausen. Det var kun i sin meget grønne Ungdom, at det danske
Socialdemokrati lavede Demonstration paa Fælleden og lod
Husarerne vise deres Sabler. Siden er det blevet strengt
parlamentarisk. Slagdagen er Valgdagen. At være Socialdemokrat er at
stemme. Først i København, saa i de store Købstæder, denne
Gang ogsaa i de smaa, næste Gang i Landsbyerne. Her er ikke
Jyder og Sjællændere, ikke Københavnere og Landboere,
Socialdemokraterne er alle Jyder eller rettere Københavnere for
Vorherre, lige fra Nørrebros Fælled og ind i Hjertet af Jyllands
Lyngbakker. Med sine 24 Mandater, altsaa over Vs af Folketinget,
staar det danske Socialdemokrati i parlamentarisk Magt højst af
alle Lande. Og næste Valg vil Jorden af sin Overflod lade dem
vokse til l/4 af Tinget. Et saa stort Parti uden nogen
nævneværdig Spaltning i Ledelsen eller Indflydelsen er et Stykke
dansk Politik, som vidner om en lignende politisk Dygtighed i
Arbejderstanden som i Bondestanden. Her er Fremtidens to
store Partier, og i Modsætningen mellem dem ligger Kampen.

Højre er i Virkeligheden foreløbig uden synderlig Fremtid,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free