Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Berendsen: Finland under Statskupet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539 Finland under Statskupet
han hidtil havde haft hos Kejseren, ogsaa i sin nye Stilling —
og slåp ikke sit haarde Tag om Finland til sin Dødsdag. I denne
Tid — denne for det hele russiske Rige ødelæggende Tid fra
Foraaret 1902 til 28de Juli 1904 — kan man kun uegentlig tale
o’m en indenlandsk finsk Regering; det er med en kuldegysende
Følelse af Medynk, man maa tænke paa de Finner, der saa’ sig
sig tvungne til at lægge Navne til deres Lands Forødeise; man
er tilbøjelig til at holde dem adskilligt til gode. Men hvorfor
bebevilge sig selv uforholdsmæssig forhøjede Lønninger for det
Stykke Arbejde, de gjorde? Hvorfor gaa over fra den — muligt
uundgaaelige — viljeløse Eftergivenhed til positivt
Medarbejderskab, ved Forvisningerne f. Eks.? Hvorfor navnlig fremstille Sagen
til Bobrikoff, gennem ham for v. Plehwe, som om Modstanden i
Landet skyldtes en Haandfuld Agitatorer, mens Folket var
tilfreds? I saa Henseende findes rentud graverende Smaabilletter,
som efterhaanden kommer ud, fra finske Regeringsmænd til
Bobrikoff, som trolig lader Meddelelserne gaa videre til v. Plehwe.
Fra et Skjold for Finland var Regeringen bleven en Fare, og
nogle hæderlige troende rev den jo altid med sig i Faldet.
Fra Regeringen greb Smitten om sig. Først til den gejstlige
Stand. Erkebiskoppen og med ham et Antal Præster fandt sig
ikke for gode til at præke, at al Øvrighed, ogsaa den
uretfær-færdige, er af Gud. Om adskillige af dem kendes der baade da
og senere Udtalelser, som viser, hvor dybt Finlands Ulykke i
Virkeligheden gik dem til Hjerte, og da Erkebispen omsider
(efter Bobrikoffs Død) tog Bladet fra Munden, skete det ikke
uden Værdighed; en Del Præster holdt sig ogsaa stift hele Tiden,
men under de værste Aar tav de altfor mange eller raadede til
Eftergivenhed; i det lange Løb vil det skade Præsterne mere, end
det gavnede Russerpolitiken. Men for en Tid var Præsten fra en
Hyrde bleven en Fare, og nogle hæderlige troende trak ogsaa de med
i Faldet. Dernæst Domstolene, høje Embedsmænd samt Politiet paa
Landet; der fandtes virkelig oprigtig fædrelandske Mænd til at tage
Pladserne efter de Dommere, som ulovligt afskedigedes paa Grund
af Lovlydighed; der fandtes virkelig Landpolitimænd, som uden
at fortjene Forrædernavnet lod sig bevæge til at forfølge
Modstandens Mænd. Det var ikke mange; — Angiverne regner jeg
overhovedet ikke med deriblandt; Angiverne og Størsteparten af
dem, som indtog afskedigede Landsmænds Pladser, handlede af
33«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
