Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
med kinesiske Kunstgenstande. I Vinteren 1767 var hele Paris
optaget af Hertuginden af Mirepoix’ kinesiske Bal, hvor der
optraadte 24 Dansere og 24 Danserinder i kinesiske Dragter,
anførte af Hertuginden af Chartres og Grevinden af Egmont. I
Kunsten og Litteraturen opstaar der en pikant Blanding af Antiken
og Orienten, gamle og nye Guder gaar op i en højere Enhed,
man excellerer i at låve disse underlige arabiserede græske eller
grækiserede arabiske Navne, hvori det navnlig vrimler med z’er:
Zaire, Zéloi’de, Zelmaide, Zulmis, Amanzarifdine o. s. v.
Hyrdedigtningen klædes i østerlandsk Skrud. Og snart nøjes man ikke
med Orienten; Synskresen udvides, alle Egne mellem Nordpol
og Sydpol benyttes i Litteraturen, jo fjernere, des bedre, des
mere ugenert kan Fantasien tumle sig, da Læserne kender lige
saa lidt til Forholdene i de paagældende Lande som Forfatteren.
Florian skriver Fortællinger fra alle Kanter af Verden, men de
er alle skaarne over samme Læst, lutter Hyrder og Hyrdinder,
Astræa’er og Celadon’er i forskellige Forklædninger, og Prinsesse
Lamballe har staaet Model til alle hans Kvindefigurer.
Florians Fortællinger er sentimentale og gennemsyrede af en
human Fornuftmoral, style Louis XVI. Derimod er Crébillons
bekendte orientalske Roman Sofaen en typisk Louis XV, og den
var paa ingen Maade enestaaende i sin Slags. Man maa have
fulgt de orientalske Eventyrs Udvikling i det attende
Aarhundrede og set, hvorledes de er udartede, dels til Bizarreri og
Absurditet, dels til blodløs Abstraktion og dels til rendyrket
Liderlighed, for at kunne forstaa den muntre, aandrige, obskøne og
komplet sindssvage Historie, som Abbé Voisenon har brygget
sammen under Titlen Sultan Misapouf og Prinsesse Grisemine
eller Forvandlingerne. Den begynder saaledes:
„Aa," sagde en Dag Sultan Misapouf, der var ved at spise
sin Aftensmad, „jeg er ked af at være afhængig af en Kok. Alle
disse Ragouter er daarlige. Jeg levede langt bedre, da jeg var
Ræv."
„Hvad! Har Deres Majestæt været Ræv?" udbrød Prinsesse
Grisemine skælvende.
Ja," svarede Sultanen.
„Ak," sagde Grisemine, idet hun fældede nogle Taarer, „skulde
det ikke være Deres ophøjede Majestæt, som, den Gang jeg var
Kanin, spiste seks Kaninkillinger, mine Børn?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
