Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
Men de orientalske Hventyr var ikke blot en délassement
d’esprit. De blev ogsaa taget i Satirens Tjeneste. Filosoffer og
Samfundsstormere var selvfølgelig ikke længe om at opdage
Genrens Popularitet og benytte sig af den. Allerede omkring
Aarhundredets Begyndelse havde Den tyrkiske Spion og
Siameserens Tidsfordriv taget evropæiske Sæder og Samfundsforhold op
til kritisk Behandling. Med Montesquieu rykkede den satiriserende
Orientalisme op i Kunstens Sfære. Hans Persiske Breve er
blevet et klassisk Værk. Med vittigt Lune fører Forfatteren et
Galleri af naragtige Skikkelser frem, stridbare lærde Kompilatorer,
der lever af litterært Rov, forsultne Digtere, der snylter paa de
Rige, storskrydende Officerer, hovne Finans-Parvenuer, pyntesyge
gamle Kvinder og forlorne Verdensmænd, Kvaksalvere og
Guldmagere; Æstetikernes Kafésnak og Akademiets højtidelige
Vrøvle-vornhed gaar ikke Ram forbi; slyngelagtige Kvindeforførere og
frække Lykkeriddere revses. Men skarpest er hans Ironi, naar
han tager de sociale og politiske Forhold op til Behandling,
Stændernes Arrogance og indbyrdes Misundelse, Gejstlighedens
Hykleri og Grusomhed, Absolutismens Vilkaarlighed og Herskernes
Afhængighed af Mætresser, Skriftefædre og uværdige Yndlinge.
Og alt dette er behændigt indsat i en østerlandsk Ramme med
Haremsintriger og fyrig Elskov og metafysiske Causerier paa
Grundlag af Koran og Tradition.
Voltaire har taget Orienten til Skueplads for flere af disse
filosofiske Marionetspil, som han kalder Romaner, og hvori han
paa den lystigste Maade hvirvler sine Personer rundt i
Tilskikkelsernes Malstrøm og viser, at Menneskeheden er en latterlig
Hob af Kæltringer og Idioter. Han benytter i ringere Grad den
islamitiske Orient; han bevæger sig helst i Oldtidens østerlandske
Riger, navnlig for at kunne faa Lejlighed til at føre det gamle
Testamentes Figurer paa Brædderne. Men for øvrigt blander han
gammelt og nyt sammen i broget Forvirring, han bruger
Anakronismerne med fuld Bevidsthed for derved at opnaa
humoristisk Virkning.
I Zadig eller Skæbnen tager han endnu med Fløjlshandsker
paa Samfundet; i Prinsessen af Babylon tager han kraftigere fat
Prinsesse Formosante rejser Verden rundt paa en Enhjørning
for at træffe sin udkaarne, den dejlige Hyrde Amazan, som paa
sin Side stadig undgaar hende, idet han bilder sig ind, at hun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
