Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
ikke mere kommer og spørger ham til Raads. Hans Fantasi er
uudtømmelig som hans Humor. Eventyret faar Liv og Fart under
hans Pen, fordi det besjæles af hans eget Væsen, hans iltre
Nervøsitet, hans bitre Galde og hans overlegne Malice, sat i Relief
ved den mesterlig korte, knappe Form. Voltaire er ubestridt den
tendentiøse Orientalismes Mester.
Diderot forener alle Pseudo-Orientalismens Mærkværdigheder.
De indiskrete Juveler og Den hvide Fugl er underlige
østerlandske Fantasier, usammenhængende Drømmebilleder, fulde af
Allegorier og Allusioner, skrevne med hans sædvanlige
overstrømmende Vid og barokke Ordflod, oprømte, tøjlesløst
fantastiske, gnistrende af Satire og krydrede med en med spøgefuld
Excentricitet behandlet Letfærdighed. Endnu mere ugenert end
Voltaire sætter han sig ud over alle Hensyn til Lokalkolorit;
hans Anarkronismer er bedaarende: Indbyggerne af det
muhamedanske Land Congo underrettes gennem de stedlige Dagblade
om, at deres Sultan Mangogul har været til brahmansk
Gudstjeneste; samme Sultan Mangogul spadserer hver Aften i
Boulogneskoven og drikker Champagne ved sine gemytlige Holgilder,
omgivet af courtisans og dames galantes.
Omtrent et Aarhundrede igennem varer denne Begejstring for
Orientens Eventyrverden. Rousseaus’ Indflydelse trængte den
noget tilbage, Bernardin de Saint-Pierre’s Paul og Virginie drejede
de eksotiske Tilbøjeligheder i en anden Retning, og Antiken
begyndte at komme stærkere paa Moden igen. Men endda
vedbliver de østerlandsk duftende Fantasterier med deres Spøg og
Alvor, Pikanteri og Filosofi, Ondskabsfuldheder og Moraliseren at
være en kær Læsning, lige indtil det store, blodige Eventyr kom,
som brutalt skulde knuse Aandrigheden og det lette agrément
og hele dette ejendommelige Konglomerat af nøgtern
Intelligensklarhed og naiv, selvtilfreds sensibilité, som er det attende
Aarhundredes Træk, den sidste „Stil", som Verdenshistorien til
Dato kan notere.
Arthur Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
