Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Joseph Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Joachim
575
hele Liv igennem. Det er et Ord, som enhver udøvende
Kunstner kunde have godt af at faa grundigt indpodet fra ung af.
I denne Tid spillede J. nu og da paa Koncerter, bl. a. som
13-aarig intet mindre end Beethoven’s Violinkoncert (under
Mendelssohns Direktion i London), men blev lykkeligvis af ingen
forceret til saadanne større Tournéer som andre Vidunderbørn.
Hans Forhold formede sig lyst, harmonisk og lykkeligt, saaledes
at Alt i ham fik Rum til at udvikle og udforme sig. Efter
Mendelssohns tidlige Død (1847), som greb ham paa det dybeste,
overtog han Pladsen som 2den Concertmester i Theaterkapellet
og Gewandhaus-Orchestret og blev samtidigt Lærer ved
Konservatoriet i Leipzig; men faa Aar efter gik han, stærkt tiltrukket
af Liszt, som Concertmester til Weimar; her havde han allerede
tidligere som Tilhører overværet den første Opførelse af
Lohen-grin under Liszt og var blevet overordentlig betaget deraf. I
Weimar traf han paany en meget interessant Kreds af Mennesker,
som han stadig havde Omgang med: Raff, Hans von Bülow,
Bettina von Armin, Cornelius o. a. Det var forøvrigt i disse
Aar, at Liszt begyndte at komme frem med sine ligesaa
prætentiøse som tomme og hule „symphoniske Digtninge" og udraabtes
til Fører for „den nytyske Skole" og Grundlægger af den
Programmusik, som forhaabentlig nu snart har løbet Linen ud og
kan lægges ad acta, og intet kan vidne stærkere om Joachim’s
fuldkomne Selvstændighed i Dom allerede i Tyveaarsalderen, end
dette: at han trods sin stærke Beundring og varme Venskab for
Liszt og tiltrods for, at han levede i en Kreds af Mennesker,
som ganske blindt svor til dennes Fane, allerede den Gang slet
ikke formaaede at afvinde denne Musik nogensomhelst Sympathi,
men tvertimod følte sig æsthetisk og musikalsk frastødt af den,
noget, som han senere ved given Lejlighed gav Udtryk i et i
sin Oprigtighed overordentlig smukt Brev til Liszt (aftrykt i
Moser’s Biografi).
J. blev kun faa Aar i Weimar. 1853 gik han som
Concertmester i det kgl. Kapel til Hannover under Marschner, til hvem
han forøvrigt aldrig kom til at staa i noget nærmere personligt
Forhold. Efter hans Foredrag af Beethovens Violinkoncert ved
den rhinske Musikfest samme Aar regnedes allerede den 22-aarige
hele Tyskland over for den ypperste af alle Violinkunstnere.
I disse første Aar af hans Ophold i Hannover knyttedes hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
