Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Joseph Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
Joseph Joachim
ham nogen Overdrivelse i den ene eller i den anden Retning;
altid véd han at træffe de rette Grænser med den fineste Takt.
Hvem kan deklamere en musikalsk Frase saaledes som han?
Og just med saa smaa Midler?
I nøjeste Sammenhæng med denne hans Foredrags Art staar
hans fuldkomne Frihed for Virtuos-Forfængeligheden.
Selvfølgelig er det ham en Glæde, naar han mærker, at han og hans.
Kvartet har tændt Sindene, men udtaler nogen sin Begejstring
over hans Spil, leder han Talen altid hurtigst muligt over paa
Værkerne. Engang efter at have hørt to af Beethovens
Kvartetter (F-moll og den store B-dur), kunde disse Liniers Forfatter
ikke nægte sig at sige: „Det er besynderligt; ingen dødelig er i
Stand til at deklamere disse musikalske Sætninger saaledes, og
det er saa ganske smaa Friheder og Uregelmæssigheder, det
beror paa; hvori det vel ligger?" Jeg kender jo disse Ting saa
uhyre nøje," var Svaret, og straks derpaa gik han over til at
tale om de herlige Værker.
Lige fra sin første Ungdom havde J. sat sig som Princip:
aldrig at spille fade, musikalsk værdiløse Virtuosstykker,
hvorved blot den foredragendes Teknik faar Lejlighed til at glimre,,
men kun virkelig god Musik, og dette har han ført igennem med
den yderste Konsekvens. Hvor helt anderledes rene har hans
Programmer været end t. Eks. Liszt’s, der lige ovenpaa en
Beet-hoven’sk Sonate saa hyppigt gav Publikums slette Smag den
Koncession at spille det kompletteste Virtuosmakværk! Breve,
som J. allerede i 16—17 Aars Alderen har skrevet og som findes
i Moser’s Biografi, viser ham allerede knap voksen som den
Fuldblods-Idealist, han er vedbleven at være.
Ved sin konsekvente Virken for det Gode har J. navnlig
opnaaet to store Resultater: at føre Beethoven’s Violinkoncert og
hans senere Kvartetter ud over Verden og at føre Brahms til
den Sejr, som han lykkeligvis endnu naaede at opleve. Det
første var en væsentlig lettere Opgave end det sidste. Thi skønt
man egentlig har endnu større Vanskeligheder at løse, endnu
haardere Nødder at knække i Beethovens’s sidste Kvartetter
end i Brahms’ Værker, og skønt hine den Gang kun var lidet
kendte og mest gik under Betegnelsen „de gale Kvartetter", saa
kom dog Beethoven’s Navn til Hjælp. Navnekultus spiller som
bekjendt en stor Rolle i Publikum, og man vidste, at Beethoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
