- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
592

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Tyskland og Fredskoalitionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

592

Tyskland og Fredskoalitionen

i Gang i deres nye Retning, og forklare sig Grundene til, at denne
blev netop saaledes efter Ligevægtsøjeblikket. Men i den politiske
Historie, hvor Menneskehandling og Forholdenes egen Natur er
uadskilleligt sammenknyttede som Folkeslagenes politiske Skæbne,
lader saadanne Punkter sig i Reglen ikke eftervise. Og hvad der
for ældre Tiders Vedkommende kan være vanskeligt nok at
udrede, endda man her efter de agerendes Død dog ofte har første
Haands Adgang til diplomatiske og private Aktstykker, det bliver
for Samtidens Historie næsten lige saa umuligt som at hekse;
Paavisningen bliver under alle Omstændigheder lige saa meget
en Kunst som en Videnskab.

Saa meget mere tiltrækkende er det i dette Tilfælde at pege
paa det, efter alle hidtidige Oplysninger at dømme, springende
Punkt i hele Udviklingen. Og det, der har gjort det muligt at
faa Øje derpaa, er Marokkoaffæren — i Kraft af den enestaaende
Uforbeholdenhed, med hvilken mer og mindre autentisk
diplomatisk Depechestof ved denne Lejlighed blev fremdraget.

Ligevægtsøjeblikket, der skiller den Tid, hvor Treforbundet
balancerede med den fransk-russiske Alliance, fra den følgende,
hvor det første Forbunds Betydning trænges tilbage og nye
Muligheder aabner sig for det andet, indtraf i Aaret 1901, da den
spanske Dronning Marie Christine af Frygt for England
nægtede at ratihabere den for Spanien meget fordelagtige Deling af
de marokkanske Interessesfærer, som hendes Ministerpræsident
Silvela havde bragt i Stand med Delcassé.

Denne udmærkede Statsmands Planer angaaende Marokko, i
hvilket Land det var ganske nødvendigt at faa det franske
Overherredømme befæstet til Sikring for Frankrigs vældige afrikanske
Kolonirige, var derved i Øjeblikket kørt fast i en saadan Grad,
at han blev nødt til at se sig om efter fremmed Hjælp til deres
Gennemførelse. Altsaa Tyskland eller England. Alverden ved
nu, at det blev England, men ikke, at det fra fransk Side
paa-staas, at Delcassé først har forsøgt i Berlin at bane Vejen for
en Forhandling om fælles Optræden over for England. Dette
dementeres ganske vist fra tysk Side (hvad dementerer Tyskerne
ikke?), men det er ikke blevet bestridt, at Delcassé gennem den
spanske Gesandt i Paris, del Muni (en Ven af Silvela) indirekte
har følt sig for angaaende Tysklands Stemning. Men selv om det
ogsaa i Tidens Løb skulde blive fuldt opklaret, at heller ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free