Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Tyskland og Fredskoalitionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595 Tyskland og Fredskoalitionen
Først og fremmest maa naturligvis den fælles Optræden i
Mellemasien bemærkes. Man har her fra visse Sider lagt Vægt
paa de engelske og russiske Repræsentanters Samvirken i den
sidste tyrkisk-persiske Grænsestrid, men denne Fællesaktion finder
dog en naturlig Forklaring allerede i den Omstændighed, at
Rusland og England fra gammel Tid er Garanter for de
tyrkiskpersiske Overenskomster om Demarkationslinien, — hvilken
rigtignok er saa slet kortlagt, at Grænsestriden har været kronisk
indtil den Dag i Dag. Mere Betydning har det, at Rusland og
Frankrig i Konstantinopel uforbeholdent støttede England i
Anledning af dette Lands Sinaikonflikt med Tyrkiet, og at der synes
at foreligge en Overenskomst angaaende de russiske og engelske
Interesser i Mesopotamien, Persien, Afghanistan og Tibet.
Denne gaar i Hovedtrækkene ud paa, at Rusland forlænger sin
Kaukasusbane fra Kars i Bessarabien til Bagdadbanen i
Øvre-Mesopotamien; at Saltørkenen i Persien skal vedblive at være
Skellet mellem de nordlige russiske og de sydlige engelske
Interessesfærer; samt endelig paa en engelsk Anerkendelse af, at ogsaa
Rusland har Interesser i Tibet. Derimod bliver der ikke tilstaaet
Rusland nogen Havn eller Station ved den persiske Havbugt. At de
to Magter ogsaa nok skynder sig at blive enige om
Detailspørgs-maalene, det borger Tysklands Fremtrængen i disse Egne for.
Denne tyske Fremtrængen, der som bekendt, i Forstaaelse
med Tyrkiet, knytter sig til Bagdadbanen, gjorde i 1903 et nyt
Skridt fremad ved denne Banes Fortsættelse til den persiske
Havbugt. Som Endestation var udset Kuwei’t (Kuei’t), der ligger
i Bugtens nordvestlige Hjørne paa arabisk Grund. Den
daværende Vicekonge af Indien (Lord Curzon) forhindrede imidlertid
ved Forhandling med den paagældende Scheik (Mubarek), at
Kuwei’t saaledes blev gjort til tyrkisk (-tysk) Flaadestation.
Derfor besatte Tyrkerne en anden brugbar Havn længere mod Syd,
Kor Abdulla; en Englænder ved Navn Buxton, der i
Begyndelsen af 1906 berejste disse Egne for at undersøge Forholdene,
fortæller tillige, at Scheiken af Kuwei’t nu har stillet sig under
tyrkisk i Stedet for, som tidligere, engelsk Beskyttelse. Et Blik
paa Kortet viser, at Herredømmet over den persiske Bugt er en
Livsbetingelse for Indien, som derfor altid har ligget paa Lur
efter en Lejlighed til at gøre det persiske Kystland til en ny
indisk Forpostprovins. Det staar endvidere fast, at den tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
