Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK IBSENS DRAMATISKE BYGNINGSSTIL.
eden st aaen de Linjer er et Bidrag til Belysning af
et enkelt Træk i Ibsens dramatiske
Bygningskunst; muligens et Hovedtræk.
Ligefra „Catilina" til „Naar vi Døde vaagner"
var der et dramatisk Motiv, som Henrik Ibsen
aldrig blev træt af at variere: Billedet af en
gammel Brøde, et Fejltrin eller en Uret, som efter mange Aars
Forløb pludselig dukker op som en hævnende Furie eller
Erinye. Vi møder dette Motiv i „Catilina", som i „Fru Inger til
Østraat", i „Hærmændene paa Helgeland", „Kongsemnerne" og
„Peer Gynt", — og endelig i næsten hele Rækken af Ibsens
Nutids-Dramaer: „Samfundets Støtter", „Et Dukkehjem",
„Gengangere", „Vildanden" og „Rosmersholm", „Bygmester Solness",
„Lille Eyolf", John Gabriel Borkman" og „Naar vi Døde
vaagner".
Man faar, tror jeg, det mest anskuelige Billede af Ibsens
Storhed som Scene-Dramatiker ved at lægge Mærke til den
overordentlige Kunst, hvormed han har formaaet at gøre dette
gamle dramatiske Motiv — Erinye- eller Nemesis-Motivet —
til sin Ejendom, bemægtige sig det med den dygtigste Brugers
Ret og stemple det med sit personlige Særpræg.
I Grunden er vel Skuet af en gammel vel tillukket
Hemmelighed, som langt om længe aabner sig og eksploderer med
et Smeld, det mest dramatiske af alle dramatiske Motiver,
ligesom det er det mest romantiske af alle Roman-Motiver. Det
forekommer i klassisk Storhed og Skønhed i Sophokles’s „Kong
Tilskueren 1906 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
