- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
604

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

604

Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil

Husven" og „Hermoder" og Maanedsskriftet „Bien" med mere
eller mindre høj-romantiske Noveller, — hos denne Forfatter
er netop en gammel Hemmelighed, som opspores eller af sig
selv afsløres, et af de hyppigste Motiver. Hos ingen anden
Forfatter — forekommer det mig — kan den unge Henrik Ibsen
have faaet det uudslettelige Indtryk af hemmelig Skyld og sildig
Anger som et af Grundtrækkene i Menneskelivet.

Ingen forstaar bedre end vor egen gamle Mauritz Hansen
poetisk at holde Hus med en Hemmelighed og efter at have
ladet os ane netop saa meget, at vi sættes i Spænding, gemme
den vigtigste Del af Gaadens Opløsning tilslut. Man maa vel
endog sige, at i denne Fantasi-Leg med et hemmelighedsfuldt
Punkt i et eller flere Menneskers Liv — gerne et Fejltrin i
Ungdommen — bestaar Mauritz Hansens største Kunst som
Novelle-Bygger.

I „De trende Kusiner" (fra 1835) afsløres tilslut „en
tredive-aarig Hemmelighed", nemlig Ursalas gaadefulde Forsvinden.
Man antog, at hun havde kastet sig i Fossen, fordi hun var
bleven forført. Men hun var i Virkeligheden flygtet med sin
Kusines Forlovede.

I „Fru Birthe" eller „Tapetfiguren paa Fosseholm" er der
ogsaa en gammel Hemmelighed, en Ungdoms-Fejl, som afsløres
Stykke for Stykke. Her, ligesom i „Tone", Mauritz Hansens
sidste Novelle, faar vi, som ofte hos Ibsen, at se en Livs-Historie
ligesom bagfra, idet et Menneskes Forhistorie oprulles for os,
Lag for Lag. Ogsaa her er det en mandlig Brøde overfor en
Kvinde, som til syvende og sidst afsløres.

Nemesis-Motivet forekommer hos Mauritz Hansen ogsaa i
„Cicisbeatet" og „Novellen". I den sidstnævnte Fortælling har
Købmand Rills vakre Husholderske ladet sig forføre af sin
Husbond. I en anden Novelle, „Datteren", er det den smukke
Stuepige Else, som faar et Barn med den letsindige Major
Hedebrandt.

Imidlertid vilde det være forhastet at slutte nogetsomhelst
af den Omstændighed, at der i de to sidstnævnte Noveller af
Mauritz Hansen forekommer delvis lignende Motiver som i
Ibsens „Gengangere" og „Vildanden". Ligheden kunde være jo
tilfældig.

At der er en vis Lighed mellem Hoved-Motivet i Mauritz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free