Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609 Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
Felten, bleven bortrevet af en Epidemi, og Hannibald fandt det
nu, -da han var Arving til sin Broders store Godser, næsten
umuligt at gifte sig med Frøken de Blairs Stuepige, hvorimod
han fandt det ridderligt og hensynsfuldt mod sin Broders Minde
at ægte Frøken de Blair selv, hvis Ære alene paa den Maade
kunde reddes. Hun havde nemlig været forlovet med den
afdøde Godsejer og Officer og skulde meget snart have et Barn.
Men Hannibal Hedebrandt maatte samtidig søge at redde
sin egen tidligere Forlovede, Stuepigen Elses, Ære. Thi ogsaa
hun skulde snart have et Barn, som han selv var Fader til.
Han fik da Else bevæget til at gifte sig med Vagtmester Øken,
— ligesom i „Gengangere" Regines Moder gifter sig med
Snedker Engstrand. Skønt Ibsens Personer selvfølgelig er vidt
forskellige fra Mauritz Hansens, er der dog en ret paafaldende
Lighed mellem den paatrængende og besværlige Invalid,
Vagt-mesten Øken med hans Træben, og den utækkelige Snedker
Engstrand med Klodsfoden. Ligesom Kaptajn og Kammerherre
Alvings smukke Stuepige efter Giftermaalet med Engstrand
sygnede hen og døde, blev den smukke Else, som maatte gifte sig
med Vagtmesteren, sindssvag og døde. Den halte Vagtmesters
Steddatter Henriette nærer en lignende Modbydelighed for „den
paatrængende Invalid", som den, Regine nærer for den halte og
uforbederlig simple Snedker Engstrand.
Men forøvrig er der ingen Lighed mellem Mauritz Hansens
Novelle og Ibsens Drama. Engstrand-Motivet er af Henrik
Ibsen omplantet i en ganske ny Jordbund, og uagtet den straffende
Nemesis er stærkt betonet ogsaa hos Mauritz Hansen, faar man
dog ikke, i al Fald i vore Dage, noget rigtig rystende tragisk
Indtryk af Fortællingen. Der er for meget Omsvøb, for mange
Krogveje og Krinkelkroge, for meget af gammeldags Romantik,
saaledes Historien om den paa et Loftskammer indespærrede
gamle Malene, Stuepigen Elses Moder, som til en vis Grad var
Medvider i Hemmeligheden. Man kunde fristes til at sige, at
Henrik Ibsen har lært mindst lige saa meget af Mauritz
Hansens Fejl som af hans Fortrin. Hans Fortrin som romantisk
Novelle-Bygger var en usædvanlig stærk Sans for at opspore
en gammel hemmelig Brøde, — en Art detektiv Sporsans, som
med en utrættelig Nysgerrighed forfølger selv de svageste Spor
af en eller anden gammel sørgelig Familiehemmelighed. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
