Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Den historiske Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
Den historiske Jesus
Beretningens Begyndelse, der indeholder den virkelige historiske
Erindring. At Jesus har tilladt sig dristige Ord om Templet
træder ogsaa andetsteds frem. Selv skal han have sagt, at der ikke
skulde blive Sten paa Sten tilbage af den stolte Bygning. Ved
Korsfæstelsen spottes han som „den, der nedbryder Templet og
bygger det op paa tre Dage." Stefanus dømmes som Tilhænger
af den Jesus, der vilde omstyrte Templet. Endelig søger
Johannesevangeliet ved en anstrengt Allegorisering at bortfortolke det
kriminelle Ord (Joh. II, 19—21). Jesus er da vistnok blevet
domfældt ikke som Messias, men som Tempelskænder. Men
Menig-hedsoverleveringen har ændret det for ikke at levne Jødernes
Dom Skin af at være om end blot formelt korrekt. Ændringen
kan desuden rumme det Sandhedsmoment, at han virkelig — af
praktiske Grunde — overfor Pilatus er blevet fremstillet som
Tronprætendent. Han bliver jo i Følge Indskriften paa Korset
henrettet som Jødernes Konge."
Sammentrængt lyder da Wellhausens Afgørelse af
Messiasproblemet saaledes: Jesus kan ikke have anset sig for Messias
i kristelig Forstand. Han kunde have betragtet sig som den
jødiske Fremtidskonge, men vi har ikke fornøden Grund til at
antage dette.
En hermed beslægtet Opfattelse er tidligere — rigtignok med
anden Begrundelse — gjort gældende af William Wrede (Das
Messiasgeheimnis 1901). Wrede tænker sig imidlertid, at man
overhovedet først under Indtrykket af Opstandelsesvisionerne
kom paa den Tanke, at Jesus var Messias. Saavidt kan
Well-hausen ikke følge ham. Allerede i Jesu Levetid maa den Tro
have rørt sig blandt hans Tilhængere, at han var den af Folket
ventede Messias. Uden dette bliver det nemlig vanskeligt at
forklare sig Opstandelsestroens Tilblivelse. Stod han blot for
Disciplenes Bevidsthed som den beundrede Lærer, behøvede han ikke
at opstaa. Holdt de ham derimod for Messias, havde de efter
hans Korsfæstelse kun Valget mellem at opgive denne Tro eller
anse ham for levende. En Messias, der bliver i Døden, er en
Selvmodsigelse. Fortællingen om Indtoget i Jerusalem, der vel
ikke helt savner historisk Grundlag, gaar da ogsaa ud paa, at
Jesus i levende Live er blevet hyldet som Messias. Man
indvende ikke, at det laa fjernt at antage den fattige
Vandreprædi-kant for den ventede Konge: Jesu Helbredelsesgerninger havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
