Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Den historiske Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Den historiske Jesus
de, som lider ilde." Man spørger ham, hvorfor hans Disciple
ikke faster, og han minder om, at man ikke bør sætte en ny
Lap paa et gammelt Klædebon. Hans Disciple angribes, fordi de
stiller deres Sult paa en Sabbat, og han gør opmærksom paa, at
Hviledagen er til for Menneskets Skyld og ikke omvendt. Han
iagttager dem, der lægger Gaver i Fattigblokken og lovpriser
Enkens Skærv i Modsætning til de riges rundelige Gaver. Kort
sagt, Jesus prækede ikke — dette Indtryk stammer fra senere
litterære Kompositioner som Bjærgprædikenen. Han udtalte sig i
tvangfri Afveksling nu om dette, nu om hint, alt som Forholdene
førte det med sig. Og især drejede det sig om at retlede Folket
i Forstaaelsen af Guds Vilje — den, der i Farisæernes og de
Skriftkloges Undervisning var blevet en Sum af unaturlige og
spidsfindige Regler. Han opstiller ingen Teori om Lovens
Bestaaen eller Afskaffelse — han bedømmer blot dens Bestemmelser
efter deres Værd for Mennesket. Gud vil Barmhjertighed, ikke
Offer. Er det sandt, at Jesus var Jøde, ikke Kristen, er det dog
ikke mindre sandt, at han var endnu mere Menneske, end han
var Jøde.
Disse to Sætninger er Udtryk for den dobbelte
Ejendommelighed, der karakteriserer Wellhausens Behandling af den
evangeliske Overlevering. I Kraft af Sætningen: Jesus var ikke
Kristen, men Jøde", skal man som senere Dannelser udskille alt,
hvad der bærer et kristeligt Præg o: er Udtryk for en fra
Jødedommen forskellig Religion. Princippet kan være rigtigt. Men
naar Wellhausen gennemfører det saaledes, at han f. Eks.
stempler Hovedmassen af det evangeliske Talestof som
Menigheds-dannelser, kan der indvendes, at dette Stof ved sit Grundpræg
dog ikke blot skiller sig ud fra den samtidige Jødedom, men
ogsaa fra den øvrige Kristendoms Frembringelser — vi finder
f. Eks. intet hos Paulus, der minder om Jesu Lignelser. I
Hovedsagen er det da næppe Kollektivproduktion, men en enkelt
Personligheds Værk. Ogsaa den anden Sætning er for ensidigt
gennemført. For at lade det grundmenneskelige hos Jesus
fremtræde stærkere end det af Nationaliteten og Tiden bestemte,
tilbagetrænger Wellhausen i utilbørlig Grad de irrationelle
Elementer i Jesu Forkyndelse. Han gøres næsten til en moderne
Humanist.
Overfor denne Bestræbelse er det lærerigt at betragte det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
