Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Den historiske Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623 Den historiske Jesus
al sin Korthed saa vægtige Indlæg, der nu foreligger fra
Professor A. B. Drachmann1). Ogsaa den danske Filolog ser i Jesu
Lære den jævne Menneskeligheds Protest mod den opstyltede
Skolevisdom, men han fremhæver stærkt de overnaturlige
Antagelser, hvorpaa den hviler. Kun ud fra Troen paa Guds Riges
nære Frembrud fatter man det Præg af Ophøjethed og
Absoluthed, der netop giver Jesu Etik dens Særpræg: den er ikke
beregnet for det lange Løb eller for det daglige Liv. Ganske vist
har Jesus opfattet sig selv som Lærer, ikke som Messias eller
den med Himlens Skyer kommende Menneskesøn. Men naar
han, den ulærde Almuesmand, med saa megen Tillidsfuldhed
stiller sin Lære op mod de hævdvundne Autoriteter, maa han
vistnok mene at have den fra Gud selv. Skarpsindig og original
er her Drachmanns Henvisning til, at Jesu heftigste Ord — det
om den utilgivelige Synd — er rettet mod dem, der bestrider,
at „Guds Aand" virker i ham: man har her rørt ved
Grundvolden for hans Livsværk, En saadan Opfattelse af Jesu
Selvbevidsthed behøver ikke at føre i Retning af de moderne
psykiatriske Teorier. Bevidstheden om at have Guds Aand er hos et
Oldtidsmenneske ikke med Nødvendighed en sygelig
Vrangforestilling. Jesus øvede faktisk Helbredelsesgerninger. Vi opfatter sligt som
Udslag af en for ham ejendommelig suggestiv Evne. Datiden
forstod det som Virkninger enten af en djævelsk eller
guddommelig Aand. Hvis Jesus paa Grundlag af sine Undere betragtede
sig som Indehaver af Guds Aand, kan det altsaa have været i
Kraft af en for Datiden ganske naturlig Tankegang.
Alt i alt yder de nyere filologiske Behandlinger ikke nogen
Støtte for dem, der vil forklare Jesu Personlighed ad patologisk
Vej. Heri er Drachmann enig med Wellhausen, at vi ikke kan
gøre Messiasbevidstheden til det ledende Motiv for Jesu
Optræden. Og hermed falder det, der var det egentlige
Udgangspunkt for de psykiatriske Forsøg. Det er ogsaa værd at bemærke,
at Samtidens Karikaturbillede af Jesus, „en Fraadser og en
Vin-drikker, Ven med Toldere og Syndere", just vil stille ham i
Modsætning til den som et sygeligt Fænomen opfattede Johannes
Døber, der betegnes som „besat". Naturligvis vil man altid kunne
finde spredte Træk, der peger i modsat Retning: Jesus erklæres
’) A. B. Drachmann: Christendommens Oprindelse, Afsnittet Jesus fra Nazareth"
(Verdenskulturen S. 436- 47).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
