Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637 Imperialismens Historiker John Seeley
nes Premierministre, og de Bestræbelser, som er gjort ad litterær
Vej gennem Tidsskrifter som The Empire Review — altsammen
Skridt, der sigter til at styrke den nationale Enhedsfølelse mellem
Englændere rundt paa Kloden og at forberede Dannelsen af et
Verdensrige i dette Ords egentlige Forstand.
John Robert Seeley, som saaledes blev Imperialismens
historiske Grundlægger, er uden al Tvivl en af Englands
betydeligste Historikere ikke blot i Slutningen af det nittende
Aarhundrede, men i alle Tider. England har frembragt en Række
af Historieskrivere af afgjort Talent lige fra Hume og Gibbon
og ned til Buckle og Macaulay; men ingen af dem havde et
mere afgjort Kald til historisk Tænkning og Forskning end John
Robert Seeley. Og dog indtager han en ganske særegen Plads
mellem dem. Det er ikke farverige Billeder, han søger i
Historiens Billedgalleri — det lader han Digterne om — det er ikke
interessante kulturhistoriske Undersøgelser, der for ham er
Hovedsagen; nej det han vil, er af Historien at uddrage en
Lære, eller som han kalder det en Moral. „Det er en
Yndlings-teori hos mig," hedder det straks i Begyndelsen af hans Bog
om „England som Verdensmagt," „at Historien paa samme Tid
som den følger en videnskabelig Metode skal tjene et praktisk
Formaal." Eller som han udtrykker det andet Steds, han vil at
Historien skal løse Opgaver, kaste Lys over Fremtiden, besvare
Spørgsmaal, de største, de skæbnesvangreste, en Nation kan
blive stillet over for, in casu det, om England skal opgive sine
Kolonier for at vende tilbage til den beskedne Aftægtsstilling,
det indtog før Dronning Elisabeths Tid, eller om det skal
udvikle sig til at indtage den Stilling som verdensomspændende
Stormagt, som dets koloniserende Virksomhed og Evne synes at
anvise det Vejen til.
For at kunne besvare dette Spørgsmaal vender Seeley sig
som sagt til Historien, idet han paatager sig at undersøge de
ledende Tanker i engelsk Politik og Verdensudvikling fra det
Tidspunkt, da England først træder frem paa den
verdenshistoriske Skueplads under Dronning Elisabeths Regering. Han viser,
hvordan England den Gang slog ind paa den politiske Kurs, det
siden har fulgt, og daterer denne tilbage til den spanske Armada
og dennes Nederlag i 1588. Her siger han, begynder det moderne
Englands Historie; thi denne Begivenhed betegner et helt nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
