Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639 Imperialismens Historiker John Seeley
Og ikke blot i Henseende til Flaadeudvikling, men ogsaa med
Hensyn til maritime Opdagelser og maritim Virksomhed af
enhver Art er Englands Storhed rent moderne. I det femtende og
sekstende Aarhundreders enestaaende Opdagelsesrejser tog
Englænderne ingenlunde nogen ledende Del. Ja af de fem
vesteuropæiske Nationer, som kastede sig ud i Søæventyrene og de
maritime Opdagelser og Kampen om nye Landstrækninger, der
efter Amerikas Opdagelse ganske særlig tilspidser sig til Kamp
om Herredømmet dér, er England i Virkeligheden den, der
kommer sidst; men det er den Magt, der hölder Stillingen i det
lange Løb efter at de andre har løbet sig trætte.
Forfatteren anvender en stor Del af sin Bog til Fremstillingen
af dette Kapløb og denne Kappestrid om Herredømmet paa
Verdenshavet og i den nye Verden. Han viser, hvordan — da
de ved Reformationen fremkaldte Religionskrige er sagtnede af
og ophørte — Krigene antager Karakter af Handels og
Kolonialkrige. Stadig er det den nye Verden og Magten der, der ligger
bagved som det underforstaaede, selv naar Kampen føres i
Europa. I denne Væddestrid var det Spanien og Portugal, der tog
Teten og de havde endda et helt Aarhundredes Forspring. Men
Spanien gribes af en besynderlig Kraftløshed allerede i den sidste
Halvdel af det syttende Aarhundrede som Følge af Aftagen i
Folkemængde og udtømte Finanser. Portugals gode Stjerne
slukkes, da det rammes af en enestaaende Ulykke, idet det i 1580
kom under Spaniens Aag og for en Tid af 60 Aar tabte sin
Selvstændighed. Dermed var dets Chancer tabte. Det led desuden
under det Uheld at have en for lille Operationsbasis i Europa,
og det samme var Tilfældet for Hollands Vedkommende. Dette
Land kunde udholde en 80-aarig Kamp mod det overmægtige
Spanien og befæste sin Frihed; men da dette var naaet, var dets
Kræfter ogsaa dermed udtømte. I de følgende Søkrige mod
England og under en halvhundredaarig Kamp med Frankrig sank
det i Knæ.
Tilbage var nu Frankrig og England som Medbejlere til
Verdensmagten, og i et Aarhundrede kæmpede de sammen om
Herredømmet i den nye Verden paa nogenlunde lige Vilkaar.
Seeley gennemgaar de syv store Krige, som England førte i
Tiden fra Revolutionen i 1688 og til Waterloo-Slaget 1815 og
viser, at fem af disse Krige fra Begyndelsen af føres mod Frank-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
