Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
Imperialismens Historiker John Seeley
rig, og at de andre to, skønt Modstanderen i dem fra
Begyndelsen af var i det ene Tilfælde Spanien, og i det andet Englands
egne Kolonier i Nordamerika, dog i kort Tid forvandledes til
Krige med Frankrig og endte som saadanne. Hele det nævnte
Tidsrum er betegnet ved en kæmpemæssig Rivalkrig mellem
England og Frankrig, en Slags Hundredaarskrig, i hvilken de to
Lande kæmpede paa taaleligt lige Vilkaar.
Fra først af var som sagt alle Fordelene paa Frankrigs Side,
og en politisk Profet, som skulde have dømt om de to
koloniserende Staters Udsigter paa den engelske Revolutions Tid (1688),
ja endogsaa langt senere, vilde ikke have betænkt sig paa at
tilkende Frankrig Prisen og forudsagt det Herredømmet i
Fremtidens Nord-Amerika fremfor England. En Kendsgerning, er det
jo nemlig, at paa samme Tid som Jacob den Første gav
Virgi-nien og Ny-England deres Forfatninger, grundlagde
Franskmændene længere Nord paa de to Kolonier Acadie og Kanada, og
paa samme Tid som William Penn af Karl den Anden fik sig
og sine Kvækere Pennsylvanien tilskødet, banede Franskmanden
La Salle sig ved et af de dristigste Opdagerkup Historien kender.
Vej fra de store Søer til Missisippiflodens Kilder og aabnede et
stort nyt Land for Europæerne, det, der senere blev den franske
Koloni Louisiana.
Og ikke i Amerika alene, men ogsaa i Asien gjorde
England og Frankrig deres Fremskridt Side om Side. Ogsaa her
var Frankrig først paa Færde. Det var Franskmanden Dupleix,
der gjorde et Forsøg paa at skaffe Frankrig Herredømmet over
Dekan, og Frankrig havde allerede betydelige Besiddelser i Indien,
før England gennem det ostindiske Kompagnis Forviklinger blev
drevet til at tage Affære derovre. Naar Frankrig imidlertid
gennem en Række uheldige Krige blev tvunget til at vige Pladsen
saa vel i Indien som i Amerika og overlade Englænderne Magten,
skyldtes dette ikke alene Krigslykken, som i dette Tilfælde var
Ulykke, men var, som Seeley paaviser, dybere begrundet i et
Fejlgreb, som den franske Politik havde til fælles med
Spaniernes. Baade Spanien og Frankrig havde for mange Jærn i Ilden.
De var begge for stærkt indviklede i Europas indre Kampe,
medens England anvendte hele sin Styrke paa Løsningen af de
oversøiske Opgaver. Det er denne Dobbeltpolitik, der ødelægger
Frankrig; det er paa en Gang optaget af sin Kolonipolitik og af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
