Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
Imperialismens Historiker John Seeley
saa snart det er godtgjort ved de Forenede Staters og Ruslands
Eksempel, at politiske Forbindelser mellem vidt adskilte Lande
eller Landsdele er mulig, saa toner ogsaa Stor-England frem ikke
blot som en Realitet, men som en kraftig Realitet. Det vil komme
til at høre til den stærkere Klasse af politiske Unioner. Dette
oplyses ved et Eksempel: Kanadas Dominium i Forbindelse med
Ny Fundland havde i 1881 en Befolkning paa noget over fire
og en halv Million; men der er saa rigtignok ikke stort mere
end én Indbygger paa hver engelsk Kvadratmil. I Storbritannien
regner man derimod 291 Indbyggere paa hver engelsk
Kvadratmil. Lad os nu et Øjeblik tænke os Besiddelsen Kanada befolket
i samme Maalestok som Storbritannien, dens Folkemængde vilde
da faktisk udgøre over tusind Millioner. En saadan Udvikling er
ganske sikkert en fjærn Mulighed; men en uhyre Tilvækst i
Folkemængde hører ikke til de fjærntliggende Muligheder. I
Løbet af et godt halvt Aarhundrede vil de oversøisk boende
Englændere — forudsat at Riget holder sammen — sikkert i
Antal have naaet Indbyggerantallet i det europæiske England, og
Englands samlede Folkemængde vil da udgøre over hundrede
Millioner.
Jeg haaber nu, siger Seeley, at disse vidtstrakte Betragtninger
over Englands Udvidelser maa have bibragt Læseren det Indtryk,
at der er noget fantastisk i alle de grasserende Forestillinger om
at opgive vore Kolonier eller opgive Indien. Men her drejer
Forfatteren saa pludselig af med en Bemærkning om, at skønt
det er det Slutningsresultat, hans Overvejelser har ført ham til,
saa er det ikke den Slutning, som han stærkest ønsker at
indpræge i sin Tilhørers Sind. „Hvad jeg ønsker her er ikke saa
meget at meddele Dem (det er Studenter han taler til) et rigtigt
Syn paa praktisk Politik, som at give Dem en rigtig Opfattelse
af det historiske Studium, dets Opgave og Metode." Hvad
behager? Bliver Manden bange? Er det Akademikeren, der
frygtsom forflygtiger sig i en Mundfuld Abstraktion? Man har under
Læsningen af denne geniale Bog saa levende modtaget Indtrykket
af, at dens Forfatter er fuldt personlig til Stede i de udtalte
Overbevisninger, der er sammensankede med saa vældig en Flid
og tilrettelagt med saa overbevisende Klarhed. Og end mere:
man har faaet det Indtryk, at disse Tanker er hans Livs bærende,
at hans hele Arbejde og Studium har samlet sig om dem: i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
