Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
647 Imperialismens Historiker John Seeley
Tro paa den engelske Races Fremtidsopgave. Fornægter han nu
sin egen Tro? Vil han sige, at han kun er en professional, en
Historiker, der har foretaget et politisk Eksperiment, som ikke
maa opfattes alt for alvorligt, fordi det hele Spørgsmaal til syvende
og sidst maa overlades til de praktiske Politikeres Visdom.
En saadan Fremgangsmaade vilde meget lidt ligne de
praktiske Englændere, hvis aandelige Særpræg netop ligger i en
Enhed mellem det teoretiske og praktiske, mellem Tænken og
Handlen. Allermindst vilde den ligne John Seeley.
Nej, men Sagen er den, at han, idet han afslutter sine
Forelæsninger finder sig staaende ved det Enhedspunkt, hvorfra hele
hans Tænken og Virken udspringer: Enheden af Politik og
Historie. Denne Tanke er i ikke mindre Grad afgørende for
hans Forfatterskab end det Syn paa Englands Opgaver, hvori
det udmunder. Idet han nu ender sin lange, dobbelte
Forelæsningsrække, som fremkom i et Universitetsauditorium i
Cambridge, og afslutter sine saa praktisk følgerige politiske
Betragtninger, føler han Trang til at betone denne Enhed, til at sige
sine Tilhørere det saa eftertrykkeligt som muligt, at han har
intet Øjeblik fraveget sin Opgave, ikke forladt det historiske
Felt for at drive utidig politisk Propaganda. Som Historiker har
han talt, som Historiker har han behandlet sit Lands vigtigste
Spørgsmaal og i Kraft af hele sin historiske Metode sat det
under Debat, idet han ud af Fortidens Historie har søgt at finde
Lovene for Fremtidens. Denne Synsmaade er ikke ny eller
tilfældig, ikke konstrueret ad hoc. Seeley kunde i saa Henseende
paaberaabe sig sin første Forelæsning, den
Tiltrædelsesforelæsning, han holdt i 1869 ved sin Overtagelse af Professoratet i
Cambridge — en Forelæsning, som sikkert er uden Sidestykke.
I denne Forelæsning drøfter han det aller principielleste
Spørgsmaal, der overhovedet kan opkastes indenfor Historieforskningen,
Spørgsmaalet om Historiens Betydning i vor Tid.
Han klager her over den ringe Interesse for Historie, der
findes ved de engelske Univçrsiteter, og han fremsætter det
Spørgsmaal, hvilken Betydning det historiske Studium har som
Led i Opdragelsen. Hvorfor studerer man Historie?
Matematikken kan lære os Skarphed i Tanke, Konsekvens i vore
Følgeslutninger, kan hjælpe os til at hæve almindelige Opfattelser til
bestemt formulerede og begrænsede Sætninger. De klassiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
