Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David
659
felier og Kavaletter, har „Horatierne" intet Slægtskab. De er
hjærtekolde, fantasiløse, forstandsnøgterne; langt fra at være
segnefærdige af Smægten staar de lige saa urokkelig fast paa
deres Ben som paa deres Overbevisning; de har Sener af Jærn,
Karakterer og Viljer af Staal. De tiltaler os ganske vist ikke
mere med deres Væsen, disse tre barske Mænd, der alle tre i
samme Sekund gør det samme drabelige Skridt frem med højre
Fod, og som alle tre sværger i samme pathetiske Stilling med
højre Haand fremstrakt mod de Sværd, deres Fader rækker
dem. De synes os for indstuderede; de handler snarere, som der
handles paa et Theater end paa Livets egne Scene i de store
Lidenskabers Øjeblikke. Men der er dog noget ved deres
Væsen, som aabenbart en Gang har haft en Slags Ret og
Gyldighed, og som derfor har Krav paa, at man søger dets Forklaring
i Historien. Man søger den heller ikke forgæves. Historien lærer
os, at en dyb Sympathi for Oldtidens Heltesind og Borgerdyd,
en Sympathi, hvis første Tilkendegivelse maaske var de Opgaver
over heroiske antike Æmner, Akademiet allerede udskrev i
Tredserne, i Firserne bemægtigede sig hele det dannede Frankrig.
Den opstod, denne Sympathi, naturligvis ikke ved nogen
Selvantænding af det historiske klassiske Stof; men dette gav sig til
at blusse som simpel Følge af, at det kom i Berøring med
Tidens brændende Spørgsmaal. Paa Forhaand var Stoffet i stort
Omfang spredt i den Ungdom, som voxede op; thi i højere
Grad i Frankrig end i noget andet Land hvilede Ungdommens
Uddannelse paa Studiet af Oldtidens Forfattere. „Vi var,"
fortalte senere Nodier, „mere forberedte paa Revolutionssprogets
ejendommelige Tone, end man skulde tro; det kostede os ikke
megen Møje, fra Studierne i vore Gymnasier at gaa over til
Kampene paa Forum. I Skolerne gaves der f. Ex. Prisopgaver
af denne Art: hvo staar højst, den ældre Brutus, der ofrede sine
Børn, eller den yngre Brutus, som ofrede sin Fader? Saaledes
har Livius og Tacitus bidraget mere til at tilintetgøre det
monarkiske System end Voltaire og Rousseau." Rousseau havde vakt
Sværmeriet for den tarvelig klædte, tugtige Kvinde med de sunde
Børn ved sit frugtbare Bryst; nu, hvor de fremsynte allerede
anede, at Fædrelandet var i Fare og instinktmæssigt følte, at der
kunde blive Trang til ideale Mænd, nu genkaldte man sig i sine
Drømme om saadanne Billederne af Oldtidens Borgere, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
