- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
660

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

660

David

ingens Drømme tegnede disse Billeder sig tidligere end i den
unge David’s, om hvem en Taler i Jakobinerklubben senere
kunde sige med Rette, at han „med sit Geni var ilet forud for
Revolutionen."

Det er da ikke Klassicismens æsthetiske, men Revolutionens
ethiske Kærlighed til Oldtiden, der slaar En i Møde fra hans
Billed af „Horatierne". Det altfor højstemte, det hastemte i disse
Skikkelser er fransk og hverken græsk eller romersk. De har
deres theatralske Væsen fælles med en Mængde af de levende
Figurer, der siden agerede i Revolutionens store Drama. Mere
eller mindre blev dette af alle dets Rollehavende spillet med en
Pathos, som var lært af den gamle franske Tragedie, og det var
ogsaa dér, Horatierne havde lært deres hule og tomme
Deklamation. Naar de tiltrods for den dog gør Indtryk paa En, naar
deres Mandighed synes ægte som deres Muskler, saa beror dette
paa Kraften i den Kunst, hvormed Formen i dem er krystet ud
af Naturen. Tyve Gange ommalede David efter sit bekendte
Sigende den gamle Horatius’ venstre Fod, og en Kender af
Kunstens Fremstillinger af Menneskeskikkelsen har givet det Ben,
der hører til denne Fod, det Skudsmaal, at „det er et aldeles
fortrinligt Stykke Figurmaleri". Men ikke blot i dette Ben: i
samtlige de nøgne Partier og delvis ogsaa i de drapperede er
Formstudiet i dette Billed enestaaende indtrængende i sin Energi.
For Betydningen af den Realisme, som David dermed førte ind
i den franske Klassicisme, gjorde man sig ganske vist ikke Rede,
da „Horatierne" fremkom i Frankrig; men utvivlsomt bidrog
denne Haandgribelighed ved Tingene til den Magt, som Billedet
dér øvede over Sindene. Her var de Mænd man søgte: Oldtidens
Helte opfattede fra den mandige Energis Side og malede i en
energisk mandig Aand, hvori Revolutionsaanden maatte genkende
sig selv og virkelig ogsaa gjorde det.

En „transport universel" blev Virkningen af Billedet, da det
i 1785 blev udstillet i Paris. Og denne Virkning slog tilbage til
David, og en Vexelvirkning begyndte mellem ham og Tiden.
Man havde indtil da paa Theatret spillet Oldtidens Helte med
Pudderparykker paa Hovederne; nu optraadte Larive og straks
efter Talma i korrekte antike Dragter i de antike Roller, og i
stigende Grad blev nu Theatret det Sted, hvor det heroiske
Oldtids-Ideal blev studeret og kopieret. David tegnede Dragter for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free