- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
664

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

664

David

Førstemalers Sværmeri for pathetiske og rhetoriske Effekter.
„Calme sur un cheval fougueux", saaledes vilde Generalen selv
se sig malet i det Portræt, der skulde bevare Billedet af ham
under hans Tog over Alperne. Sandheden herom var ifølge
Thiers den, at han holdt sig i Arriére-Garden af sin Armé, at
han red paa et bjærgvant Mulæsel iklædt sin daglige graa
Redingote, og at han var dybt bekymret efter nys at have modtaget
den Efterretning, at Hærens Fortropper havde mødt en
uindtagelig Fæstning i det snævre Pas, gennem hvilket de steg ned
fra Bjærgene. Dette var som sagt Sandheden om Bonaparte paa
Toppen af Alperne. Men af David lod han sig fremstille siddende
som støbt i Sadlen paa en stejlende og skummende Hingst,
stormomsuset og ligesom baaren af sin flyvende Kappe, pegende
opad med sin Herskerhaand og seende mod Beskueren med sin
Herskermine, hvori er parret det vildeste Vovemod og den
sikreste Fortrøstning til Skæbnen. Hvilken Frase! udbryder man i
vore Dage foran Billedet. Men for at dømme det eller
„Fane-Eden"s anstrængte Slutnings-Tableau retfærdigt maa man erindre
de Forhold, hvorunder Værker som disse blev til. Utvivlsomt
følte David en oprigtig Trang til at apotheosere den, hvem han
kaldte „sin Helt". Vedblivende levede han i en Tid, hvor
Begivenhederne vedligeholdt den store Spænding i den franske
Fædrelandsfølelses Sving. Vedvarende fandt denne Spænding
ogsaa paa andre Omraader end Kunstens sin Forløsning i Former,
som først Eftertiden har opfattet som Fraser. Han var, David,
og han vedblev som Historiemaler at være et Produkt af
Øjeblikkets Situation i Frankrig. Selv nu, da han trak sig tilbage
til sit Atelier og fordybede sig mere end nogensinde i Oldtidens
Liv og Kunst og malede først „Sabinerinderne", senere
„Leonidas ved Thermopylæ", forvisset om, at nu endelig forstod han
den klassiske Aand, og at Grækerne og Romerne vilde have
genkendt sig selv i disse Billeder, — selv nu blev han uden at
vide det fulgt over Tærskelen af den franske Tidsaand,
simpelthen fordi han selv var gennemtrængt af den. Den fornægter sig
hverken i „Sabinerinderne" eller i „Thermopylæ". Den ytrer sig
i det lærde Apparat af antike Vaaben, Skjolde, Pilekogre, Hjælme,
Sandaler, Sejrskranse etc. etc., hvormed ogsaa Percier og
Fontaine gav „Empire-Stilen" dens tidssvarende krigerske Tilsnit;
den ytrer sig i de overdrevent martialske Stillinger, navnlig de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free