Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David
665
drabelig skrævende, som mange af Figurerne indtager; den ytrer
sig overhovedet i, at Skønheden i disse Figurer — endog i
Kvinderne — ikke er vurderet fra et æsthetisk Synspunkt, men
fra et ethisk, om man vil: et ethisk-militært, fra hvilket der mere
spurgtes om, hvad Skikkelsen var værd til Handling, end hvad
den var værd til passiv Nydelse for Øjet. Det er den
iøjnefaldende Interesse for det moralsk skønne og den lige saa
iøjnefaldende Mangel paa Interesse for det skønne i sig selv, som
gør disse tørre og benede, for Stof og Safter blottede Skikkelser
uklassiske. Hvad hjalp det David, at han — for at faa dem
mere græske end „Horatierne" — fremstillede dem nøgne („græca
res est nihil velare"), at han gav dem en større Blødhed i
Formen end forhen, at han efter antik Skik holdt dem fri af
hinanden i Forgrunden, at han lod hver enkelt om at udtrykke
Bevægelsen i Stedet for at anvende Massevirkninger, at han hér
førte et Motiv fra en Gemme, hist en Stilling fra en Statue ind
i disse Billeder, at han benyttede sig af, at Roms Antiker nu
var førte i Triumftog til Paris til at forny sine Studier af dem,
at han holdt sig Polygnots Proportionslære efterrettelig, at han
studerede sig endnu oldtidslærdere end før i Folianters Texter
og Billeder: hans Grundsyn paa Skønheden var uklassisk, hildet,
som det vedblivende var i Kunsten uvedkommende Tendenser.
Det fornemmes ikke blot af Billederne, det vides af hans egen
Mund, at han, den gamle Agitator, vedvarende drev Agitation
med Oldtiden. „Det var netop min Tanke; gid jeg maatte blive
hørt," svarede han en Kritiker, der foran Billedet af de mellem
Sabinerne og Romerne mæglende „Sabinerinder" bemærkede, at
det var, som saa man her Frankrig, den fælles Moder, styrte
sig fredsstiftende ind blandt de kæmpende franske Brødre. Je
veux au moins montrer mon patriotisme sur la toile, hørte
en af hans Elever ham sige, medens han var ifærd med at male
„Leonidas". Og at Tiden fornam Tendensen, kan man bl. a. vide
deraf, at det var et Ønske hos Napoleon, som han ytrede til
David, at Kopier af denne „Leonidas" maatte blive ophængte i
Militærskolerne til Exempel for Fædrelandets vordende
Forsvarere.
Det var paa en af „de 100 Dage", efter sin Tilbagekomst
fra Elba og inden han afrejste til Hæren, at Napoleon besøgte
David og ytrede det nævnte Ønske. Kort efter fandt Foike-Af-
Tilskueren 1906 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
