Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David
667
Mand, men en virkelig Mand og en af alle Tiders største Malere.
Først sent har man faaet Øje for, at den egentlig originale,
centrale og virkelig geniale Evne hos denne Kunstner ikke var et
Organ for Skønheden, men et Organ for Sandheden, ikke hans
Sans for Antiken, men hans Blik for Naturen, ikke et Anlæg
for Klassicisme, men et Anlæg for djærv og yderliggaaende
Realisme. Da man ikke saa det af hans Billeder, oversaa man det
ogsaa i hans Biografi. Dér staar det nemlig tydeligt fortalt, uden
at iøvrig Fortælleren selv har bemærket det. Thi selvfølgelig:
naar David, hvad Delecluze beretter, som ganske ung paa sin
første Rejse til Italien foretrak Caravaggio og Ribera for Antiken
og Rafael og endog kopierede et Billede af Valentin, Caravaggios
franske Efterligner, saa var det fordi hans Kraftnatur i hele sin
raa Oprindelighed følte sig i Slægtskab med denne Gruppe af
Slagsbrødre og skaanselsløst raa Realister. Maaske var
Caravaggio og det senere Medlem af Velfærdskommiteen slet ikke saa
ulige som Mennesker. David myrdede ganske vist ikke med
egen Haand, som hin uomo fantastico e bestiale; men hans
Delagtighed i Politiken var jo en Tid lang ensbetydende med
Delagtighed i Mord, og ogsaa med hin nysnævnte Anklage mod
ham in mente, for hans Hjertes forfærdelige Forhærdelse, tør
man slutte, at han næppe vilde have haft saa stor en Nydelse
af Caravaggios Slagtescener, hvis ikke han selv overfor sligt
havde haft bøddelagtig haardføre Nerver. Ved første givne
Lejlighed til at male nogle Slagtescener, om man vil Martyrier:
Lepelletier’s og Marat’s, skabte han da ogsaa et Par Billeder,
hvoraf i hvert Fald det sidste, skøndt ment absolut idealistisk,
blev næsten mere realistisk, end noget Billede af Caravaggio.
Thi medens denne dog som oftest skaanede Beskueren for en
eller anden Rædsel ved at drukne den i Skygger, er alt hos
David- i fuldt og nøgternt Dagslys, forfærdende ved sin
Sanddruhed og Haandgribelighed. Lige som lidt flove derover paa
hans Vegne, i hvert Fald i stor Forlegenhed dermed, har de
fleste Beundrere af hans Klassicisme stillet dette Stykke kras
Realisme uforklaret til en Side paa en Plads for sig selv i hans
Produktion. Selv holdt han heller ikke af at vise det; det var
gemt i hans Hus til hans Død. Dér gemte han ogsaa det
ufuldførte „Eden i Boldhuset", der med sine mesterligt malede
Portræthoveder paa de glimrende gennemtegnede nøgne Modelfigu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
