- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
671

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

David

671

grande qualité, qu’il posséde, quelle qu’elle soit. Til en anden:
Il faut traiter des sujets humbles, simples, familiers méme, si
la nature nous a fait naitre pour cela. Til en tredie: Copie la
nature comme tu copierais un tableau, sans science, sans idée
faite d’avance, avec naiveté, et iu seras tout étonné d’avoir fait
bien.

Men vigtigere end de Læresætninger af ofte modsat Natur,
han førte i Munden, var hans Lære-Evne, om hvis
Fortrinlighed alle Vidnesbyrd samstemme. Den var, har Wach, en af
hans tyske Elever, sagt, frem for alt en Evne til at lære
Eleverne „das ganz praktische Malen nach der Natur", og ogsaa
Eckersberg opfattede den saaledes. Af de mere end 400 Elever
af alle Nationer, der i Aarenes Løb besøgte dette det berømteste
Atelier i Verden, var der ganske vist ikke mange — om i det
hele nogen — der havde le petit habile Danois’ Evne til kun
at gribe den realistiske Aand i Davids Undervisning og forblive
uanfægtede af den theatralske Aand i hans Billeder; men i det
store og hele blev det dog langt mere som Lærer end som
Maler, han fik Indflydelse paa Kunstens Udvikling i Europa.
Det kan i Ungdomsarbejder af Camuccini spores, at „Horatierne"
blev malede i Rom eller maaske snarere, at David dér havde
efterladt sin Elev Drouais, hvis almindelig beklagede tidlige Død
maaske lige saa meget som hans almindelig beundrede Talent
vedligeholdt nogen Sympathi for Retningen. Med hele sit haarde
og kolde spartanske Væsen maatte denne dog snarere frastøde
end drage de sensualistiske italienske virtuosi, hvis erklærede
Ideal var Canova. I England fik den aldrig Indpas; i det
fransk-Fjendtlige Tyskland kaldte man den „fransk Komedie", og baade
Schick og Wächter blev hurtigt aflærte med at kæmpe for den
i deres Fædreland. Nogen Jordbund for den opdyrkedes derimod
i Belgien. De jævnlig lidt kolorerede, men i Karakteristiken
altid centrumtræffende og glimrende formede Portræter, som dér
blev malede af Navez viser, hvad vi Danske iøvrig godt nok
véd fra Eckersberg, at David som Lærer var en Øjen aabner
næsten uden Lige. Men de opstyltede Historiemalerier og
melodramatiske Genrebilleder, som Navez desuden har paa sin
Samvittighed, er ikke mindre talende Vidnesbyrd om, at David som
Maler var et yderst farligt Forbillede. Særlig farlig for Belgien
blev han derved, at Landet husede ham selv i de sidste Aar af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free