Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
David
hans Liv; utvivlsomt bærer han en væsentlig Del af Skylden
for den frasede Form, hvori det belgiske Historiemaleri siden
kom til at ytre sig. Hvad endelig Frankrig angaar maa det
nævnes, at Indflydelsen af hans krigerske eller i hvert Fald
tendentiøse Klassicisme navnlig efter Revolutionen krydsedes af
Indflydelser fra en fredeligere og moderatere Klassicisme, hvori
bl. a. Vincent, Regnault og Lethiére med Held spekulerede. Det
var ringe Kunstnere, men søgte Lærere, og de uddannede en
Stab af lydige og dydige Elever, der, lige som de selv, saa
Idealet i det akademiske Fejlfri og Upersonlige. Mod den kedelige
Korrekthed, der udgik fra disse Atelierer, satte David den
Læresætning, at „alle Genrer er gode, naar de blot er godt
behandlede", og han saa ikke alene med Tilfredshed, at ingen af hans
franske Elever direkte efterlignede hans Stil, men i lang Tid
endog med Sindsro, at Oprøret mod Klassicismen var ved at
komme. Blot man nævner fire eller fem blandt de vigtigste af
Arvetagerne til hans Berømmelse i Frankrig, vil deres indbyrdes
Forskellighed vise, hvor tvangløs deres Opdragelse maa have
været. Gérard, „Amor og Psykes" forgudede Mester, Mestren
ogsaa for et berømt Portræt af Me Récamier og en uoverskuelig
Række andre Portræter, bl. a. af de fleste kronede Hoveder i
Europa, — Gérard, „Kongernes Maler, Malernes Konge", var
en elegant og glimrende Verdensmand og Virtuos, i hvis
blændende Salonkunst det kan være vanskeligt nok at øjne
Sammenhængen med den Skole, hvoraf den var kommen. Girodet de
Trioson, „Endymion"s, „Atala"s, „Ossian"s og „Syndfloden"s
fantasifulde, men ogsaa sødlige og sentimentale Maler var en hvileløs
søgende Aand, der efter sit eget Sigende foretrak det Bizarre
for det Platte, og hvis kunstneriske Organer mere var anlagte
for Musik og Stemning end for Maleri, end sige for Plastik.
Han var med andre Ord nok saa meget af en Romantiker, som
af en Klassiker. Det samme, blot paa en anden Maade, var
Leopold Robert, der indledede det romantiske Folkelivsmaleri
med sine sværmeriske Skildringer af italiensk Almue smægtende
i statuelignende Stillinger. Romantiker mod sin Vilje, men ikke
destomindre ren Romantiker af Temperament var Gros og i sin
Vorden endog Ingres, skønt han senere kom til at staa paa
yderste højre Fløj som de akademiske Traditioners Hævder. Der
var kun en eneste af de unge franske Malere, hvis Stræben gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
