Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karen Wibert: Ægteskab eller „Fri Kærlighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680
Ægteskab eller „fri Kærlighed’ i" 680
nær at undersøge, baade hvilken Form for Kønsforbindelse, der bedst
tjener Kjærligheden, og hvilken der mest fremmer eller hæmmer alle
andre Sider af Menneskets Liv og Væsen.
Nu er det ganske umuligt at sige noget om, hvad der bedst tjener
Kærligheden, hvis man ikke stiller Spørgsmaalet saaledes, at man
spørger, hvad Kærligheden kræver, hvad den naturligt driver til, og
saa slaar sig til Taals med den Antagelse, at det saa nogenlunde i
Reglen ogsaa er det, der tjener den bedst. Den saakaldte „Kærlighed i
Frygt og Bæven", Stævnemødets Kærlighed kan ikke som Hans Jæger
synes at mene, faa Eneret paa Betegnelsen: ægte og rigtig. I
Menneskelivet og i Kunsten kendes adskillige Typer af Kærlighed, og det vil være
vanskeligt at nægte, at der er en meget udbredt og almindelig Type af
Følelsen, en Art Kærlighed, i hvis Væsen det ligger, at de elskende vil
dele alt med hinanden, vil mødes, ikke blot i Kærtegn og Favntag,
men i alle Livsytringer, kort sagt, de vil leve sammen. Formodentlig
vil dog ingen paastaa, at Ægteskaber kun indgaas, fordi det er den
lovlige Form for Kønsforhold, og at det ikke er af naturlig Drift og
personlig Trang, at „Manden forlader Fader og Moder og bliver fast
hos sin Hustru". I mange—jeg mener, de allerfleste — Tilfælde kræver
Mandens og navnlig Kvindens Kærlighed et Samliv. Enkelte
hyper-kloge Individer paastaar rigtignok, at denne Trang er et Bedrageri af
vor Natur, der lokker Mennesker i Ægteskabets Fælde, hvor de mister
Kærligheden. Men man skal jo ikke tro alt, hvad der siges. Faktum
er, at der er en Kærlighed, der vil Samliv; om denne Kærlighed
holder længere ud og i sig selv skænker større Lykke end den anden
„Stævnemødets Kærlighed", skal jeg ikke udtale nogen ubetinget
Dom over.
Med dette Resultat: at nogle elsker med en Stævnemødets
Kærlighed, andre — mange flere — med en „Samlivets Kærlighed", og at
man bedst tjener Kærlighedens Tarv ved at følge Kærlighedens Bud —
gaar vi til det sidste, vanskeligste og vigtigste Spørgsmaal. Dette: hvilken
Form af Kønsforbindelse, der i sig selv og navnlig ved sin Harmoni
med alle andre nødvendige — ikke øjeblikkelige og tilfældige —
Livsforhold, giver det rigeste og lykkeligste Menneskeliv i det hele, er
sikkert det, der i Øjeblikket interesserer mest, og dog er der ikke
meget netop om dette i den nævnte Enquete. Men ellers er der jo i
Litteraturen Ord nok derom; bl. a. siges der meget af Interesse for
Spørgsmaalet i E. Keys: Kærlighed og Ægteskab.
Naar E. Key og saa mange andre med iøvrigt forskellige Stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
