Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karen Wibert: Ægteskab eller „Fri Kærlighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægteskab eller „fri Kærlighed’ i"
681
punkter taler om Kærligheden som Livets Maal og Mening, som den
første og største af Livsværdier, saa er dette en overordentlig
berettiget og demokratisk Tankegang. Flertallet af Mennesker har deres
Livsindhold, Lykke og Ulykke, i Forholdet til de enkelte Mennesker,
for hvem de er uundværlige; deres Arbejde og deres Interesser tjener
dette personlige Forhold, i hvilket deres Individualitet indgaar, og
igennem hvilket de har deres Forhold til Samfundet, til
Menneskeslægten. Man siger om en Mand, at han arbejder paa den og den
Fabrik og hedder det og det, men skulde man betegne hans Plads i
Tilværelsen, saa maatte man nævne hans Familie og en sjælden Gang
hans Venner. Alle andre Steder end i Familien er han et Nummer,
en Ener, der tæller med, men ikke en Individualitet. Til dem, der staar
ham nær, giver Mennesket Indtryk, Tanker og Følelser, som de ikke
kunde faa af nogen anden; han er noget af deres Liv, og hans Forhold
til dem er hans Historie.
I Kærligheden kommer Mennesker hinanden nærmest, er de mest
uundværlige for hinanden; den, der er elsket, har Betydning, og elsker
han igen, har han den Betydning, han vil have. Ingen har Betydning
for alle, faa har Betydning for mange, de fleste har Betydning for
nogle faa, og det højeste, de naa’r, det Forhold, hvori de giver mest af
hele deres Menneskeligheds Rigdom og modtager mest igjen, det er
Kærligheden. Deres Livsopgave bliver da at holde denne fast og lade
den vokse, gøre den til Livscentrum, behandle den som det, hvorfor
de lever.
Men det, hvorfor man lever, maa man være tryg paa; det kan ikke
være en „Kærlighed i Frygt og Bæven" eller en Kærlighed, man kun
skænker visse Højtidsstunder af Livet og visse udvalgte Dele af sig
selv. Thi saa vilde alle andre Stunder og alle andre Tanker og Følelser
være værdiløse, eller om nogle fik Værdi som Midler for
Stævnemødets Lidenskab, alle kunde dog ikke faa en saadan Værdi. At leve
med den elskede, arbejde sammen som Mand og Hustru, have et Hjem,
avle og opdrage Børn, hvori Kærligheden og alt, hvad der i den er
givet og modtaget, bliver udødeliggjort, det er de stærke og omfattende
Former, hvorved Kærligheden kan underlægge sig Livet.
Ingen Veltalenhed skal afgøre Sandheden af dette; men se paa
Livet, paa Virkeligheden: kendes deri nogen anden Maade at leve for
sin Kærlighed, Livet ud, end i et Samliv?
For Kunstneren, for Videnskabsmanden, for Politikeren og for de
andre, hvis Personligheds Frembringelser skal komme mange til gode,
Tilskueren 1906 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
