Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karen Wibert: Ægteskab eller „Fri Kærlighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682
Ægteskab eller „fri Kærlighed’ i" 682
bliver Kærligheden af underordnet Værdi; de maa ferst og fremmest
være tro mod deres Livsopgave og ordne deres Kærlighedsforhold
saaledes, at det tjener denne. Det kan være, at en Stævnemødets
Kærlighed passer bedst for dem, og det kan være, at slet ingen Kærlighed
passer allerbedst. De har Ret og Pligt til at ofre — paa den ene eller
den anden Maade — deres Kærlighed for deres Livsopgave, men de
har ikke Ret til at ofre andres Liv og Lykke for en Kærlighed, der
kun er Middel, eller i hvert Fald ikke et Maal i samme store Betydning
som Kærligheden er det for mange.
Den Kendsgerning, at Ægteskabet vælges og ogsaa i Fremtiden
vil blive valgt af de mange, fordi den tilfredsstiller et personligt Krav,
stemmer med deres Kærligheds Væsen, den tilsløres en Smule af
Loven, den offentlige Moral, Hensynet til Børnene og andre Forhold,
der gør, at Ægteskabet, navnlig for Kvindens Vedkommende, er den
eneste mulige eller den eneste lykkelige Form for Kønsforbindelse.
Nu vil man sige, at selv om det for mange er rigtigt og naturligt
at „virkeliggøre" Kærligheden i et Ægteskab, saa er derfor den Tvang,
der udøves til Fordel for Ægteskabet, ikke berettiget, og da man
endvidere mener, at denne Tvang har sin eneste Berettigelse i Hensynet
til Børnene, vil man kræve Foranstaltninger, der fritager for dette
Hensyn, og derefter kræve Tvangen afskaffet. Men inden man gaar
saa vidt, bør man undersøge, om der ikke er flere Grunde til at holde
paa denne Tvang, om den ikke er heldig for andre end Afkommet,
nemlig for de Mennesker, der berøres af den.
De, der vil ombytte Ægteskabet med den „frie Kærlighed", vil jo
ikke dermed ophæve alt, hvad der hedder Moral i Henseende til
Forholdet mellem Mand og Kvinde. Nej, det være langt fra; de vil, som
E. Key siger — ikke fordi hun er imod Ægteskabet, men imod den
førnævnte Tvang — skabe en ny Sædelighed, og spørger man om, hvori
denne ny Sædelighed bestaar, erfarer man, at den har kun et Bud,
nemlig at Kærlighed skal være Betingelse for Kønsforhold. Dette nye
Moralbud, der iøvrigt ikke er ganske nyt og som er almindelig
anerkendt, om end ikke efterfulgt, lider betydeligt under den Mangel, at
man ikke har nogen Definition af Begrebet Kærlighed, og selv om
man maaske med megen Anstrengelse kunde afhjælpe denne Mangel,
saa vilde en saadan Definition være svær at anvende i Praksis. E. Key
og de andre Forkyndere af den nye Sædelighed foruroliges ikke heraf;
de vil bare overlade enhver selv for sit eget Vedkommende at
bestemme, hvad der er Kærlighed og hvad ikke. Denne Liberalitet gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
