Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karen Wibert: Ægteskab eller „Fri Kærlighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægteskab eller „fri Kærlighed’
itt
683
en noget skeptisk overfor den nye Sædelighed; endnu er vi jo ikke
saa vidt, at den nødvendige Moral i sin fulde Udstrækning nedarves,
og vi plejer derfor at hjælpe paa den individuelle Moral ved visse
Paavirkninger; at dette ikke skulde behøves paa Kønsmoralens
Omraade, hører man med Vantro og Forbavselse.
Med Ordet Kærlighed betegner man en hel Skala af Følelser, fra
Attraa og Forelskelse til „den store Kærlighed". Vil man, at
Mennesker skal bevare sig fri og modtagelige overfor denne sidste og ikke
indgaa Kønsforhold, før de møder denne og møder den under Forhold,
der giver Individet Mulighed til at gøre den til den Livsværdi, den for
ham bør være, saa maa man hjælpe dem dermed i de Aar, hvor de ikke
har Erfaring nok til selv at ville dette. Denne Hjælp giver Samfundet
ved at lægge Hindringer i Vejen for Kønsforhold udenfor Ægteskab
og for dettes tidlige Indgaaelse. Det er godt for de mange, hvis
Livs-maal det er at „virkeliggøre" Kærligheden i et Ægteskab, at
Samfundet udtrykkeligt peger paa dette som den rette Vej — det er ikke
enhver givet paa egen Haand at træffe de rette Bestemmelser
angaaende sine Livsforhold — og det er godt for de faa, hvis Liv i det
lange Løb har anden Mening og Maal end Kærligheden, at Samfundet
lægger Hindringer i Vejen for denne — de afholdes ved disse
Hindringer fra at indgaa Forbindelser, hvis livshæmmende Indflydelse de
maaske i Øjeblikket ikke kan se, eller de vinder gennem Overvindelsen
af eller Trodsen imod disse Hindringer den Styrke og Indsigt, de
behøver for at handle ret med deres Kærlighed.–
De faa, der med nogen Ret føier sig brøstholdne ved den Tvang,
Samfundet udøver til Fordel for Ægteskabet, vil atter og atter
protestere mod denne Tvang, men saa længe den er gavnlig for de mange,
bør den opretholdes. Paa intet Omraade er en Samfundsmoral en mere
nødvendig Støtte for den enkelte end paa Kønssædelighedens, bl. a.
fordi Opdragelsen her intet kan gøre, og fordi det vilde være sindsvagt
her at overlade den enkelte at blive klog af Skade. De „seende" maa
saa klare sig, som de bedst kan.
Her er Anledning til at vende tilbage til det andet Spørgsmaal,
Hensynet til Børnene.
Da jeg i sin Tid lærte Udviklingslæren at kende, var jeg meget
forfærdet over den Kendsgerning, at Kampen for Tilværelsen, der hos
andre Organismer lod de bedst rustede forplante sig stærkest, hos
Mennesker derimod syntes at medføre, at de bedst udrustede fik
forholdsvis meget mindre Afkom end de middelmaadige, ja endog mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
