- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
692

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Foreninger, Diskussion, Agitation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

692

Foreninger, Diskussioner, Agitation

haande sociale Sager, selv om disse nok kan siges at vedrøre
Ens naturlige Interesser. Maaske kan man anvende sine Kræfter
bedre paa at sætte sig grundigt ind i blot et Par Stykker, som
ligger En meget nær, i Stedet for at kvaksalvere med alt muligt.
Samfundet har, ret beset, aldeles ingen Brug for saadanne
Individer, der har nippet til alle mulige sociale Sager og virker paa alle
Felter med deres Tiendedele eller Tyvendedele Sagkundskab.
De gør mere Skade end Gavn. — Et lignende Dogme
kolporteres foran hvert Valg til Ståt eller Kommune: det er enhver
Vælgers Skyldighed at møde frem og lægge sit Lod i
Vægt-skaalen. Nej saa sandelig er det ej! de, der ikke er ganske
klare saavel over Situationen som over deres egen Vælgervilje,
begaar en uetisk Handling ved at stemme; de skal netop
blive hjemme, deres Stemmegivning er simpelthen en Frækhed.

II

Fra Betragtningen af Foreningers og Partiers Væsen i al
Almindelighed, gaar vi nu over til mere specielle Træk i deres
Virksomhed. Først Ledelsen, som den i hver Forening eller Parti
udøves af Bestyrelsen og Formanden. Denne Ledelse har
almindeligvis et enevældigt Præg, naturligvis indenfor de Rammer, som
er givne med Korporationens Program, eller endnu snævrere:
det Program, hvorpaa den forhaandenværende Ledelse specielt
er valgt. Denne Enevælde — i nogle Sager Bestyrelsens, i andre
Formandens — vilde, officielt vel at mærke, overfor uindviede,
kunne bevare et vist demokratisk Præg, hvis de paagældende
Ledere virkelig fremgik af Medlemmernes suveræne Valg. Men
det er en offentlig Hemmelighed, at dette saa godt som aldrig
sker. Nominelt har Generalforsamlingen — eller Delegeretmødet
— den vælgende Myndighed, men faktisk er det, i vistnok alle
Landets Foreninger og Partier, en i det væsentlige selvbestaltet
lille Klike, der er bestemmende. Selvbestaltet, fordi de intet
Mandat har til at „tilrettelægge" Valget, foretage „Valgforberedelser";
det er en lille Kreds af „betydende" Mænd, „kendte" Mænd,
som plejer at snakke med; de er Generalforsamlingen, thi de er
de eneste, der taler, paa Generalforsamlingen, de behandler dér
de menige Medlemmer, som Hyrdehundene behandler
Faareflok-ken; ved et „stille Tryk" faar ingen andre Lov til at „paavirke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free