- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
705

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Bernhard Olsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bernhard Olsen

705

at Faderen var en født ufri, idet han kom til Verden otte Aar
før Stavnsbaandets Løsning. Ogsaa paa mødrene Side er
Bernhard Olsen af Bondeæt, hans Moder var en Bondepige fra
Odense-Egnen, og det ligger saaledes nær at antage, at
Kærligheden til vor Bondekultur er groet ud af simpel Slægtskærlighed
hos Folkemuseets senere Samler. Allerede som Barn mistede
han begge sine Forældre og havde ingen anden Støtte end den,
som et Par Slægtninge kunde yde ham, og den, der bestod i et
Par Tusind Rigsdaler, som hans Fader havde sammensparet sig
i sin beskedne Stilling, og for hvis Renter Sønnen fik en god
Opdragelse først i den gamle Frk. Sibberns Skole, senere i
Efterslægten. I Ferierne besøgte den unge Bernhard Olsen sædvanlig
en Del gamle Slægtninge paa Faderens Fødeegn og vedligeholdt
derigennem sit Forhold paa første Haand til Landbostanden.
Andre Interesser traadte dog foreløbig i Forgrunden, og Tilfældet
tumlede længe med ham, før han endte paa sin rette Hylde.
Han havde allerede fra Barn af Sans for Tegning og søgte
derfor Undervisning først i teknisk Skole og siden paa
Kunstakademiet. Formodentlig var han bleven Maler, hvis han ikke
hændelsesvis havde gjort Bekendtskab med en Xylograf og var
kommen ind paa Kittendorff & Aagaards Atelier. Her blev han
efter kort Tids Forløb ansat som Tegner for Træskærerne, og
som saadan gjorde han sig saa fordelagtig bemærket, at han
knyttedes fast til „Illustreret Tidende", da denne stiftedes i 1859.

Han havde kunstnerisk Opfattelse, et paalideligt Øje, en sirlig
Haand, — alt, hvad der kræves for at gøre sig nyttig som
reproducerende Kunstner. Men Skæbnen drev et spøgefuldt Spil
med ham. Han var nær bleven Officer efter Krigen i 1864 (som
han gjorde med uden dog at komme i Kamp); thi da Liniens
Officerer fik Paalæg om at indstille et Antal Mænd ved hver
Afdeling, som maatte findes egnede til at fortsætte paa den
militære Vej, sattes han uden Afstemning øverst paa Listen. Havde
han ikke den Gang været 28 Aar eller tre Aar for gammel til
at komme i Betragtning, havde han sandsynligvis i dette Øjeblik
været General.

I Stedet for at blive Militær ved et Tilfælde blev han ved et
andet Tilfælde Direktør for Tivoli. Han havde som Medlem af
Kunstnerforeningen af 18. November haft Lejlighed til at lede
Udsmykningen ved nogle Karnevaler og andre Festligheder, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free