Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard Olsen
707
Bondestue, og Bernhard Olsen var ikke sen til at skelne
mellem den gode Virkning af det ene og den langt stærkere
Virkning af det andet.
Da han kom hjem, opsøgte han Worsaae, der allerede tidligere
havde vist ham nogen Interesse, og som nu med Opmærksomhed
hørte paa ham, medens han udviklede Planen til et Museum for
den danske Landbostands Liv. Men den erfarne Mand, som
vidste, at Lovgivningsmagten er vanskelig at blødgøre, naar Talen
er om nye og uprøvede Ting, raadede ham til at afvente en
Lejlighed, hvor Beviset lod sig føre for Betydningen af et
Museum af saadan Art. Lejligheden lod til alt Held ikke vente paa
sig. Da Foreningerne „Fremtiden" og Industriforeningen Aaret
efter sluttede sig sammen om Tilvejebringelsen af en
kulturhistorisk og kunstindustriel Udstilling, foreslog Worsaae Bernhard
Olsen at ordne Landbo-Afdelingen, og skønt den daværende
Tivolidirektør paa hint Tidspunkt var ganske uforberedt til
Hvervet, røgtede han dette paa saa udmærket en Maade, at hans
særlige Evner som Samler og Arrangør med et eneste Slag var
fastslaaede. Fastslaaet var ogsaa fra da af Betydningen af det
Museum, han vilde skabe. Udstillingen viste til Overflod, hvilke
Brøst der var ved vore historiske Museer. Hele Lag i
Samfundet — Borgerskabet og Bønderne — var ikke repræsenterede
i dem, og hvad der endnu var tilbage af Minder om disse
Samfundslags Liv, stod Fare for at forgaa ved Uforstand og Vanrøgt.
Med sit Fremsyn paa Forholdene og sit Klarsyn paa Bernhard
Olsens sjældne Anlæg indsaa Worsaae, at Tiden var inde og
Manden til Stede for det riye Museum. Rigtignok var der ingen
Penge til at samle det, end mindre et Lokale til at rumme det.
Dets vordende Direktør fik intet Vederlag for sit Arbejde og
havde ingen anden Bistand end den moralske Støtte i den
mægtige Worsaaes Bevaagenhed.
„Haarene rejste sig paa mit Hoved," skriver Bernhard Olsen
i det ovennævnte Stykke Selvbiografi, „da jeg saa denne
trøstefulde Fremtid ligge aaben for mig, og denne sorte Fortvivlelse
forlod mig ikke senere i de fem Aar, da jeg alene og i den
Fritid, jeg kunde stjæle fra mit Levebrød som Direktør for
„Institutionen", tiggede og rejste Museet sammen. Den kom igen i
mange søvnløse Nætter som en Rædsel fra det store ubekendte:
Folkets daglige Liv. De, der var med til at organisere den kultur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
