- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
709

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Bernhard Olsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bernhard Olsen

709

Erfaringen viser, at de bedste Museumsmænd ingenlunde altid
kommer fra Museerne. De grundlæggende eller banebrydende
— som f. Eks. Brinckmann i Hamburg — er ofte komne fra
en fjern Sfære og har netop faaet deres Betydning derved, at
de var fulde af friske Forsæt. Saaledes ogsaa Bernhard Olsen.
Han havde for det første den nye Tanke at ville danne et nyt
Museum af et nyt Stof, den hidtil upaaagtede Folkekultur, og
han forbandt dermed den ikke mindre nye Tanke (som andre først
senere har optaget efter hans Tilskyndelse) at ville udstrække
sit Samle-Omraade ogsaa til de gamle tabte danske Landsdele.
I Oldnordisk Museum, siger Bernhard Olsen, havde man efter
Thomsens Tid betragtet de tabte Lande østensunds (et af de
mange gode gammeldanske Ord, som han har fremdraget, og for
hvis Brug han ivrigt, men desværre temmelig forgæves agiterer)
som absolut Udland, og efter Tabet af Slesvig gled ogsaa denne
Landsdel ud af Museets Omraade og Arbejde. „Min Hensigt,"
skriver Bernhard Olsen i et Privatbrev, „var at raade Bod paa
det forsømte, at fæstne Mindet om det tabte og bane Vejen
for den aandelige Samling af det spredte, der er den eneste
Form for en Generobring, som jeg kan øjne."

Spørges der nu efter de Kræfter, han medbragte til at føre
disse nye Tanker over i Virkeligheden, saa maa det siges, at
han var glimrende rustet. I rigt Maal besad han de fundamentale
Forudsætninger, som ingen Museumsmand kan undvære. Han
var paa een og samme Tid videnskabeligt og kunstnerisk anlagt,
Forsker og Skønaand og frem for alt den fødte Samler, der ikke
blot har den almindelige Besættelse, Manien for at bringe gamle
Ting sammen, men ogsaa den klassificerende, systematiserende
Higen. Alene med disse Egenskaber kunde han være bleven en
fortrinlig Direktør for et Museum. Men han havde derudover
Anlæg, som han havde opøvet i sine tidligere Hverv. Han havde
f. Eks. som Tegner paa Træ efter andres eller egne Arbejder
gennemgaaet en nyttig Skole i Akkuratesse og Sirlighed. Han
havde som Leder af et stort og vidtløftigt
Forlystelsesetablissement lært at økonomisere og administrere og have med Folk at
gøre baade opefter og nedefter. Men hvad der navnlig kom ham
til gode, var den Lejlighed, han sammesteds havde haft til at
arrangere og dekorere, til at udvikle sin kunstnerisk-praktiske
Sans. Den var det frem for alt, som gav ham Mod til meget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free