Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard Olsen
717
Sammenhængen søgte han, Totalbilledet, indtil det tegnede sig
for hans indre Øje. Eller rettere stod der i alle Farvers Fylde,
ja selv med Stemningen fuldkommen frelst. Omtrent i hver Linie
af hans Vejledning i Bygningsmuseet føler man dette hans
Forhold til de gamle Ting, mest maaske dog i hans mesterlige
Skildring af den Ostenfeldske Gaard „med den brede kvægbesatte
Arkadegang, hvor dybe, fugtigt glinsende Dyreøjne tindrer en i
Møde." Citatet er betegnende for Manden, hvem det skyldes.
Der er naturligvis ingen Dyr i Baasene nu, da Gaarden er en
Genstand i et Museum; men Bernhard Olsen ser dem for sig,
fordi han i sin Bevidsthed bærer Billedet af Gaarden i dens
oprindelige Skikkelse og med alt Livet deri.
Paa dette Syn, dette Billedsyn paa Fortidslivet, beror en
væsentlig Side af hans Styrke som Museumsmand. Naar man
inde i Bygningsmuseet i Lyngby efter berejste Folks Mening i
højere Grad end i noget andet tilsvarende Museum har den
Følelse, at Livet først for et Øjeblik siden har forladt disse Rum
og hvert Øjeblik kan ventes at ville vende tilbage til dem, naar
man f. Eks. i Loen i den Ostenfeldske Gaard har saa let ved
at indbilde sig, at Kvæget og Beboerne blot er i Marken, og at
de hen mod Aften vil vende hjem henholdsvis til Baasene og
Arnen, saa beror det ikke paa Anvendelsen af noget iøjnefaldende
Middel til Illusion. Her er ingen „Grød i Gryden" eller lignende.
Nej, det beror paa noget uhaandgribeligt eller i hvert Fald
vanskeligt paaviseligt, nemlig paa den Pagt, der bestaar mellem
denne Museumsmand og hans Stof, og i Kraft af hvilken han
træffer en Masse smaabitte Forholdsregler, der enkeltvis er
uanselige og synes virkningsløse, men som tilsammen skaber
Stemningen. Selv vilde Bernhard Olsen næppe være i Stand til at
gøre Rede for dem. Thi han lystrer blot et Instinkt, han har
udviklet i sig. Han kender Landbostandens Liv i gamle Dage
par coeur. Han har indre Tilknytning til det gennem
Bondeblodet i sine egne Aarer; han har indlevet sig i det gennem
Slægtskærlighed fra Barn og gennem 25 Aars stedlige, saglige,
sproglige og boglige Studier. Han ser det hele for sig og formaar
derfor at lægge det frem for os andre, som om det altid havde
ligget, hvor vi ser det.
I sin Taknemlighedstrang (der er en af hans mange gode
menneskelige Egenskaber) bilder Bernhard Olsen sig ind at være
Tilskueren 1906 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
