Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard Olsen
719
eget Museum, hvis Materiale han i det hele ikke har indskrænket
sig til at bearbejde katalogvis, men udnyttet i Sammenhæng med
Studier fra andre Steder. Thi hvor meget end hans Virksomhed
som Skribent maatte blive knyttet til hans Virksomhed som
Museumsdirektør, saa var han dog altfor rummelig til at kunne
lade sig indsnævre i sine Studier paa en enkelt Plads. Ogsaa i
vore andre Museer havde han sin Gang, og gjorde han sine
skarpsindige Slutninger. Selvfølgelig var der rige Studiefelter for
ham baade paa Rosenborg og Frederiksborg. Det var paa det
førstnævnte Sted, det lykkedes ham at paavise et autentisk
Arbejde fra Christian IV’s Silkehus, og det var fra Frederiksborg,
han hentede Stoffet til sin største og betydeligste Afhandling,
den, hvori han uimodsigelig godtgjorde, at Frederiksborg
Slotskirkes Sølv-Alter og Sølvprædikestol skyldes ingen ringere end
Hamburgerne Jakob Mores den Ældre og Yngre, Nordtysklands
berømteste Guldsmede i den sene Renaissancetid. Som Bernhard
Olsen her af en Række barokke Udkast af Jakob Mores til
Drikkekar og Kander i fantastiske Former tager Anledning til
at fremdrage en Mængde Træk af „Velkomstens" Historie i
Danmark og til at fortælle om „Dämelfrass", „Nimmersatt",
„Bierlala" og den Kreds af Skikkelser, hvori det tyske
Folkelune har personificeret Umaadeholdenheden i Mad og Drikke,
— saaledes tager han gerne af ethversomhelst Emne Lejlighed
til at lette sig for lidt af sin uhyre Viden om Sæd og Skik i
svundne Dage. Nogle af hans allermorsomste Afhandlinger er
da ogsaa de, der direkte behandler en Sædvane, en Skik eller
Levemaaden i Almindelighed i Fortiden, saaledes „Boligens
Historie" (i Samleværket „Vort Hjem"), saaledes „Gaflens Historie"
(i Tidsskrift for Kunstindustri), saaledes „Bryllup i fordums Tid",
„Eremitager og Servanter" (begge sammesteds), „Subtiliteter og
Mekaniker" (Svenska Slöjdföreningens Tidsskrift), „Minnegaben"
(Festskriftet for Brinckmann) og endelig „Gamle Folkeskikke
knyttede til Landbruget" (Katalogen over Landbrugsudstillingen
i Odense 1900). Skulde man atter af denne Gruppe fremhæve
noget som særlig typisk, kunde det maaske være den sidstnævnte
Afhandling, fordi den af lutter Rigdom paa Stof er næsten
tyngende tæt i Fremstillingen og nødvendigvis maatte blive det,
naar Forfatteren paa et Par Sider vilde meddele de tusind Ting,
han var saa lykkelig at vide f. Eks. om „det sidste Neg" og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
